Åbn hovedmenuen

Wimbledon-mesterskabet i herredouble

Wimbledon-mesterskabet i herredouble er en tennisturnering, som er blevet afviklet som en del af Wimbledon-mesterskaberne siden 1884. Turneringen spilles (hovedsageligt) udendørs på græsbaner[1] i All England Lawn Tennis and Croquet Club (AELTC) i London-forstaden Wimbledon i Storbritannien.[2][3] Wimbledon-mesterskaberne spilles i den sidste uge af juni og den første uge af juli og har siden 1987 kronologisk set været den tredje grand slam-turnering i kalenderåret.[2] Turneringen blev ikke spillet fra 1915 til 1918 på grund af første verdenskrig og i perioden 1940-45 på grund af anden verdenskrig.[4]

Wimbledon-mesterskabet
i herredouble
Brødrene Doherty
Brødrene Laurence og Reginald Doherty vandt herredoubletitlen otte gange i perioden fra 1897 til 1905.
Arrangement
Grundlagt 1884
Arrangør The All England Lawn Tennis & Croquet Club
Lawn Tennis Association
Spillested The All England Lawn Tennis & Croquet Club
Værtsby London, Storbritannien
Underlag Græs
Præmiesum £ 1.587.000  (2016)
ATP World Tour
Kategori Grand slam
Deltagerfelt 64D / 16DQ
Senest opdateret: 15. juli 2015

Reglerne for herredoublemesterskabet har gennem tiden undergået forskellige ændringer. Fra 1886 til 1921 var de forsvarende mestre direkte kvalificeret til mesterskabskampen (den såkaldte "udfordringsrunde") i det følgende års turnering, mens de øvrige deltagere spillede i "all comers-turneringen" om retten til at udfordre de forsvarende mestre i udfordringsrunden. I otte tilfælde stillede de forsvarende mestre ikke op det følgende år, hvorfor titlen i disse tilfælde blev vundet af vinderne af all comers-turneringen. Dette format blev afskaffet i forbindelse med Wimbledon-mesterskaberne i 1922.[5] Alle kampe er siden det første mesterskab blevet spillet bedst af fem sæt, der skulle vindes med mindst to overskydende partier, og dette format eksisterede helt frem til og med 1970.[5] I 1971 indførtes tiebreak ved stillingen 8-8 i de fire første sæt, og i 1979 blev tiebreak-afgørelsen i disse sæt rykket til stillingen 6-6.[5][6][7]

Fra 1913 til 1924 anerkendte International Lawn Tennis Federation Wimbledon-mesterskabet som officielt VM i tennis på græsbane. Derefter blev VM-titlen officielt afskaffet, så siden 1925 har mesterskabet haft status af "major championship", som senere blev kaldt grand slam-turnering.

Mesterskabet var til og med 1967 forbeholdt amatører, men siden 1968 har det også være åbent for professionelle spillere.

PræmierRediger

  Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Vindere og finalisterRediger

 
Brødrene William og Ernest Renshaw vandt de tre første mesterskaber og fem gange i alt i 1880'erne.
 
Brødreparret Herbert og Wilfred Baddeley sejrede fire gange i 1890'erne.
 
I udfordringsrunden i Wimbledon-mesterskaberne 1897 vandt Doherty-brødrene deres første Wimbledon-titel i herredouble ved at besejre de seneste tre års mestre: Baddeley-brødrene.
 
Laurence og Reginald Doherty vandt herredoubletitlen otte gange på ni år i perioden fra 1897 til 1905, og dermed er de det mest succesrige par i mesterskabets historie. Ingen andre konstellationer har vundet titlen mere end seks gange.
 
I udfordringsrunden i 1906 besejrede Frank Riseley og Sydney Smith Doherty-brødrene og sikrede sig dermed deres anden Wimbledon-titel. Det var i øvrigt femte år i træk, at netop de to par mødtes i udfordringsrunden.
 
Herbert Roper Barrett og Charles Dixon vandt titlen i 1912 og 1913. Roper Barrett vandt også titlen i 1909 sammen med Arthur Gore.
 
Franskmændene Jacques Brugnon og Henri Cochet vandt mesterskabet to gange i 1920'erne.
 
Australierne Lew Hoad og Ken Rosewall vandt titlen to gange som par i 1953 og 1956. Hoad vandt endvidere titlen i 1955 sammen med Rex Hartwig.
 
Leander Paes og Mahesh Bhupathi, der vandt titlen i 1999, er det hidtil eneste indiske par, der har vundet mesterskabet.
 
Jonas Björkman og Todd Woodbridge løfter trofæerne efter deres finalesejr i 2004. Parret vandt i alt tre titler, og Woodbridge havde inden da vundet seks titler sammen med Mark Woodforde.
 
Bob og Mike Bryan vandt i 2006, 2011 og 2013, og de blev det første brødrepar, der vandt titlen siden Laurence og Reginald Doherty gjorde det i 1905.
År Vinder Finalist Finaleresultat
1884   Ernest Renshaw (1)
  William Renshaw (1)
  Ernest Lewis
  Teddy Williams
6−3, 6−1, 1−6, 6−4
1885   Ernest Renshaw (2)
  William Renshaw (2)
  Claude Farrer
  Arthur Stanley
6−3, 6−3, 10−8
1886   Ernest Renshaw (3)
  William Renshaw (3)
  Claude Farrer
  Arthur Stanley
6−3, 6−3, 4−6, 7−5
1887   Patrick Bowes-Lyon (1)
  Herbert Wilberforce (1)
  James Crispe
  E. Barratt-Smith
7−5, 6−3, 6−2
1888   Ernest Renshaw (4)
  William Renshaw (4)
  Herbert Wilberforce
  Patrick Bowes-Lyon
2−6, 1−6, 6−3, 6−4, 6−3
1889   Ernest Renshaw (5)
  William Renshaw (5)
  George Hillyard
  Ernest Lewis
6−4, 6−4, 3−6, 0−6, 6−1
1890   Joshua Pim (1)
  Frank Stoker (1)
  George Hillyard
  Ernest Lewis
6−0, 7−5, 6−4
1891   Herbert Baddeley (1)
  Wilfred Baddeley (1)
  Joshua Pim
  Frank Stoker
6−1, 6−3, 1−6, 6−2
1892   Harry Barlow (1)
  Ernest Lewis (1)
  Herbert Baddeley
  Wilfred Baddeley
4−6, 6−2, 8−6, 6−4
1893   Joshua Pim (2)
  Frank Stoker (2)
  Harry Barlow
  Ernest Lewis
4−6, 6−3, 6−1, 2−6, 6−0
1894   Herbert Baddeley (2)
  Wilfred Baddeley (2)
  Harry Barlow
  C.H. Martin
5−7, 7−5, 4−6, 6−3, 8−6
1895   Herbert Baddeley (3)
  Wilfred Baddeley (3)
  Wilberforce Eaves
  Ernest Lewis
8−6, 5−7, 6−4, 6−3
1896   Herbert Baddeley (4)
  Wilfred Baddeley (4)
  Reginald Doherty
  Harold Nisbet
1−6, 3−6, 6−4, 6−2, 6−1
1897   Laurence Doherty (1)
  Reginald Doherty (1)
  Herbert Baddeley
  Wilfred Baddeley
6−4, 4−6, 8−6, 6−4
1898   Laurence Doherty (2)
  Reginald Doherty (2)
  Clarence Hobart
  Harold Nisbet
6−4, 6−4, 6−2
1899   Laurence Doherty (3)
  Reginald Doherty (3)
  Clarence Hobart
  Harold Nisbet
7−5, 6−0, 6−2
1900   Laurence Doherty (4)
  Reginald Doherty (4)
  Herbert Barrett
  Harold Nisbet
9−7, 7−5, 4−6, 3−6, 6−3
1901   Laurence Doherty (5)
  Reginald Doherty (5)
  Dwight F. Davis
  Holcombe Ward
4−6, 6−2, 6−3, 9−7
1902   Frank Riseley (1)
  Sydney Smith (1)
  Laurence Doherty
  Reginald Doherty
4−6, 8−6, 6−3, 4−6, 11−9
1903   Laurence Doherty (6)
  Reginald Doherty (6)
  Frank Riseley
  Sydney Smith
6−4, 6−4, 6−4
1904   Laurence Doherty (7)
  Reginald Doherty (7)
  Frank Riseley
  Sydney Smith
6−1, 6−2, 6−4
1905   Laurence Doherty (8)
  Reginald Doherty (8)
  Frank Riseley
  Sydney Smith
6−2, 6−4, 6−8, 6−3
1906   Frank Riseley (2)
  Sydney Smith (2)
  Laurence Doherty
  Reginald Doherty
6−8, 6−4, 5−7, 6−3, 6−3
1907   Norman Brookes (1)
  Anthony Wilding (1)
  Karl Behr
  Beals Wright
6−4, 6−4, 6−2
1908   Major Ritchie (1)
  Anthony Wilding (2)
  Arthur Gore
  Herbert Roper Barrett
6−1, 6−2, 1−6, 9−7
1909   Arthur Gore (1)
  Herbert Roper Barrett (1)
  Stanley Doust
  Harry Parker
6−2, 6−1, 6−4
1910   Major Ritchie (2)
  Anthony Wilding (3)
  Arthur Gore
  Herbert Roper Barrett
6−1, 6−1, 6−2
1911   Max Decugis (1)
  André Gobert (1)
  Major Ritchie
  Tony Wilding
9−7, 5−7, 6−3, 2−6, 6−2
1912   Charles Dixon (1)
  Herbert Roper Barrett (2)
  Max Decugis
  André Gobert
3−6, 6−3, 6−4, 7−5
1913   Charles Dixon (2)
  Herbert Roper Barrett (3)
  Heinrich Kleinschroth
  Friedrich-Wilhelm Rahe
6−2, 6−4, 4−6, 6−2
1914   Norman Brookes (2)
  Anthony Wilding (4)
  Herbert Roper Barrett
  Charles Dixon
6−1, 6−1, 5−7, 8−6
1915-18 Ingen turneringer pga. første verdenskrig.
1919   Ronald Thomas (1)
  Pat O'Hara Wood (1)
  Rodney Heath
  Randolph Lycett
6−4, 6−2, 4−6, 6−2
1920   Chuck Garland (1)
  R. Norris Williams (1)
  Algernon Kingscote
  James Cecil Parke
4−6, 6−4, 7−5, 6−2
1921   Randolph Lycett (1)
  Max Woosnam (1)
  Arthur Lowe
  Gordon Lowe
6−3, 6−0, 7−5
1922   James Anderson (1)
  Randolph Lycett (2)
  Gerald Patterson
  Pat O'Hara Wood
3−6, 7−9, 6−4, 6−3, 11−9
1923   Leslie Godfree (1)
  Randolph Lycett (3)
  Eduardo Flaquer
  Manuel de Gomar
6−3, 6−4, 3−6, 6−3
1924   Francis Hunter (1)
  Vincent Richards (1)
  Watson Washburn
  R. Norris Williams
6−3, 3−6, 8−10, 8−6, 6−3
1925   Jean Borotra (1)
  René Lacoste (1)
  Ray Casey
  John F. Hennessey
6−4, 11−9, 4−6, 1−6, 6−3
1926   Jacques Brugnon (1)
  Henri Cochet (1)
  Howard Kinsey
  Vincent Richards
7−5, 4−6, 6−3, 6−2
1927   Francis Hunter (2)
  Bill Tilden (1)
  Jacques Brugnon
  Henri Cochet
1−6, 4−6, 8−6, 6−3, 6−4
1928   Jacques Brugnon (2)
  Henri Cochet (2)
  John Hawkes
  Gerald Patterson
13−11, 6−4, 6−4
1929   Wilmer Allison (1)
  John Van Ryn (1)
  Ian Collins
  Colin Gregory
6−4, 5−7, 6−3, 10−12, 6−4
1930   Wilmer Allison (2)
  John Van Ryn (2)
  John Doeg
  George Lott
6−3, 6−3, 6−2
1931   George Lott (1)
  John Van Ryn (3)
  Jacques Brugnon
  Henri Cochet
6−2, 10−8, 9−11, 3−6, 6−3
1932   Jean Borotra (2)
  Jacques Brugnon (3)
  Pat Hughes
  Fred Perry
6−0, 4−6, 3−6, 7−5, 7−5
1933   Jean Borotra (3)
  Jacques Brugnon (4)
  Ryosuke Nunoi
  Jiro Sato
4−6, 6−3, 6−3, 7−5
1934   George Lott (2)
  Lester Stoefen (1)
  Jean Borotra
  Jacques Brugnon
6−2, 6−3, 6−4
1935   Jack Crawford (1)
  Adrian Quist (1)
  Wilmer Allison
  John Van Ryn
6−3, 5−7, 6−2, 5−7, 7−5
1936   Pat Hughes (1)
  Raymond Tuckey (1)
  Charles Hare
  Frank Wilde
6−4, 3−6, 7−9, 6−1, 6−4
1937   Don Budge (1)
  Gene Mako (1)
  Pat Hughes
  Raymond Tuckey
6−0, 6−4, 6−8, 6−1
1938   Don Budge (2)
  Gene Mako (2)
  Henner Henkel
  Georg von Metaxa
6−0, 6−4, 6−8, 6−1
1939   Elwood Cooke (1)
  Bobby Riggs (1)
  Charles Hare
  Frank Wilde
6−3, 3−6, 6−3, 9−7
1940-45 Ingen turneringer på grund af anden verdenskrig.
1946   Thomas Brown (1)
  Jack Kramer (1)
  Geoff Brown
  Dinny Pails
6−4, 6−4, 6−2
1947   Bob Falkenburg (1)
  Jack Kramer (2)
  Tony Mottram
  Bill Sidwell
8−6, 6−3, 6−3
1948   John Bromwich (1)
  Frank Sedgman (1)
  Thomas Brown
  Gardnar Mulloy
5−7, 7−5, 7−5, 9−7
1949   Pancho Gonzales (1)
  Frank Parker (1)
  Gardnar Mulloy
  Ted Schroeder
6−4, 6−4, 6−2
1950   John Bromwich (2)
  Adrian Quist (2)
  Geoff Brown
  Bill Sidwell
7−5, 3−6, 6−3, 3−6, 6−2
1951   Ken McGregor (1)
  Frank Sedgman (2)
  Jaroslav Drobný
  Eric Sturgess
3−6, 6−2, 6−3, 3−6, 6−3
1952   Ken McGregor (2)
  Frank Sedgman (3)
  Vic Seixas
  Eric Sturgess
6−3, 7−5, 6−4
1953   Lew Hoad (1)
  Ken Rosewall (1)
  Rex Hartwig
  Mervyn Rose
6−4, 7−5, 4−6, 7−5
1954   Rex Hartwig (1)
  Mervyn Rose (1)
  Vic Seixas
  Tony Trabert
6−4, 6−4, 3−6, 6−4
1955   Rex Hartwig (2)
  Lew Hoad (2)
  Neale Fraser
  Ken Rosewall
7−5, 6−4, 6−3
1956   Lew Hoad (3)
  Ken Rosewall (2)
  Nicola Pietrangeli
  Orlando Sirola
7−5, 6−2, 6−1
1957   Gardnar Mulloy (1)
  Budge Patty (1)
  Neale Fraser
  Lew Hoad
8−10, 6−4, 6−4, 6−4
1958   Sven Davidson (1)
  Ulf Schmidt (1)
  Ashley Cooper
  Neale Fraser
6−4, 6−4, 8−6
1959   Roy Emerson (1)
  Neale Fraser (1)
  Rod Laver
  Bob Mark
8−6, 6−3, 14−16, 9−7
1960   Rafael Osuna (1)
  Dennis Ralston (1)
  Mike Davies
  Bobby Wilson
7−5, 6−3, 10−8
1961   Roy Emerson (2)
  Neale Fraser (2)
  Bob Hewitt
  Fred Stolle
6−4, 6−8, 6−4, 6−8, 8−6
1962   Bob Hewitt (1)
  Fred Stolle (1)
  Boro Jovanović
  Nikola Pilić
6−2, 5−7, 6−2, 6−4
1963   Rafael Osuna (2)
  Antonio Palafox (1)
  Jean-Claude Barclay
  Pierre Darmon
4−6, 6−2, 6−2, 6−2
1964   Bob Hewitt (2)
  Fred Stolle (2)
  Roy Emerson
  Ken Fletcher
7−5, 11−9, 6−4
1965   John Newcombe (1)
  Tony Roche (1)
  Ken Fletcher
  Bob Hewitt
7−5, 6−3, 6−4
1966   Ken Fletcher (1)
  John Newcombe (2)
  William Bowrey
  Owen Davidson
6−3, 6−4, 3−6, 6−3
1967   Bob Hewitt (3)
  Frew McMillan (1)
  Roy Emerson
  Ken Fletcher
6−2, 6−3, 6−4
Den åbne æra
1968   John Newcombe (2)
  Tony Roche (2)
  Ken Rosewall
  Fred Stolle
3−6, 8−6, 5−7, 14−12, 6−3
1969   John Newcombe (3)
  Tony Roche (3)
  Tom Okker
  Marty Riessen
7−5, 11−9, 6−3
1970   John Newcombe (4)
  Tony Roche (4)
  Ken Rosewall
  Fred Stolle
10−8, 6−3, 6−1
1971   Roy Emerson (3)
  Rod Laver (1)
  Arthur Ashe
  Dennis Ralston
4−6, 9−7, 6−8, 6−4, 6−4
1972   Bob Hewitt (4)
  Frew McMillan (2)
  Stan Smith
  Erik Van Dillen
6−2, 6−2, 9−7
1973   Jimmy Connors (1)
  Ilie Năstase (1)
  John Cooper
  Neale Fraser
3−6, 6−3, 6−4, 8−9(3−7), 6−1
1974   John Newcombe (5)
  Tony Roche (5)
  Bob Lutz
  Stan Smith
8−6, 6−4, 6−4
1975   Vitas Gerulaitis (1)
  Sandy Mayer (1)
  Colin Dowdeswell
  Allan Stone
7−5, 8−6, 6−4
1976   Brian Gottfried (1)
  Raúl Ramírez (1)
  Ross Case
  Geoff Masters
3−6, 6−3, 8−6, 2−6, 7−5
1977   Ross Case (1)
  Geoff Masters (1)
  John Alexander
  Phil Dent
6−3, 6−4, 3−6, 8−9(4−7), 6−4
1978   Bob Hewitt (5)
  Frew McMillan (3)
  Peter Fleming
  John McEnroe
6−1, 6−4, 6−2
1979   Peter Fleming (1)
  John McEnroe (1)
  Brian Gottfried
  Raúl Ramírez
4−6, 6−4, 6−2, 6−2
1980   Peter McNamara (1)
  Paul McNamee (1)
  Bob Lutz
  Stan Smith
7−6(7−5), 6−3, 6−7(4−7), 6−4
1981   Peter Fleming (2)
  John McEnroe (2)
  Bob Lutz
  Stan Smith
6−4, 6−4, 6−4
1982   Peter McNamara (2)
  Paul McNamee (2)
  Peter Fleming
  John McEnroe
6−3, 6−2
1983   Peter Fleming (3)
  John McEnroe (3)
  Tim Gullikson
  Tom Gullikson
6−4, 6−3, 6−4
1984   Peter Fleming (4)
  John McEnroe (4)
  Pat Cash
  Paul McNamee
6−2, 5−7, 6−2, 3−6, 6−3
1985   Heinz Günthardt (1)
  Balázs Taróczy (1)
  Pat Cash
  John Fitzgerald
6−4, 6−3, 4−6, 6−3
1986   Joakim Nyström (1)
  Mats Wilander (1)
  Gary Donnelly
  Peter Fleming
7−6(7−4), 6−3, 6−3
1987   Ken Flach (1)
  Robert Seguso (1)
  Sergio Casal
  Emilio Sánchez
3−6, 6−7(6−8), 7−6(7−3), 6−1, 6−4
1988   Ken Flach (2)
  Robert Seguso (2)
  John Fitzgerald
  Anders Järryd
6−4, 2−6, 6−4, 7−6(7−3)
1989   John Fitzgerald (1)
  Anders Järryd (1)
  Rick Leach
  Jim Pugh
3−6, 7−6(7−4), 6−4, 7−6(7−4)
1990   Rick Leach (1)
  Jim Pugh (1)
  Pieter Aldrich
  Danie Visser
7−6(7−5), 7−6(7−4), 7−6(7−5)
1991   John Fitzgerald (2)
  Anders Järryd (2)
  Javier Frana
  Leonardo Lavalle
6−3, 6−4, 6−7(7−9), 6−1
1992   John McEnroe (5)
  Michael Stich (1)
  Jim Grabb
  Richey Reneberg
5−7, 7−6(7−5), 3−6, 7−6(7−5), 19−17
1993   Todd Woodbridge (1)
  Mark Woodforde (1)
  Grant Connell
  Patrick Galbraith
7−5, 6−3, 7−6(7−4)
1994   Todd Woodbridge (2)
  Mark Woodforde (2)
  Grant Connell
  Patrick Galbraith
7−6(7−3), 6−3, 6−1
1995   Todd Woodbridge (3)
  Mark Woodforde (3)
  Rick Leach
  Scott Melville
7−5, 7−6(10−8), 7−6(7−5)
1996   Todd Woodbridge (4)
  Mark Woodforde (4)
  Byron Black
  Grant Connell
4−6, 6−1, 6−3, 6−2
1997   Todd Woodbridge (5)
  Mark Woodforde (5)
  Jacco Eltingh
  Paul Haarhuis
7−6(7−4), 7−6(9−7), 5−7, 6−3
1998   Jacco Eltingh (1)
  Paul Haarhuis (1)
  Todd Woodbridge
  Mark Woodforde
2−6, 6−4, 7−6(7−3), 5−7, 10−8
1999   Mahesh Bhupathi (1)
  Leander Paes (1)
  Paul Haarhuis
  Jared Palmer
6−7(10−12), 6−3, 6−4, 7−6(7−4)
2000   Todd Woodbridge (6)
  Mark Woodforde (6)
  Paul Haarhuis
  Sandon Stolle
6−3, 6−4, 6−1
2001   Donald Johnson (1)
  Jared Palmer (1)
  Jiří Novák
  David Rikl
6−4, 4−6, 6−3, 7−6(8−6)
2002   Jonas Björkman (1)
  Todd Woodbridge (7)
  Mark Knowles
  Daniel Nestor
6−1, 6−2, 6−7(7−9), 7−5
2003   Jonas Björkman (2)
  Todd Woodbridge (8)
  Mahesh Bhupathi
  Maks Mirnyj
3−6, 6−3, 7−6(7−4), 6−3
2004   Jonas Björkman (3)
  Todd Woodbridge (9)
  Julian Knowle
  Nenad Zimonjić
6−1, 6−4, 4−6, 6−4
2005   Stephen Huss (1)
  Wesley Moodie (1)
  Bob Bryan
  Mike Bryan
7−6(7−4), 6−3, 6−7(2−7), 6−3
2006   Bob Bryan (1)
  Mike Bryan (1)
  Fabrice Santoro
  Nenad Zimonjić
6−3, 4−6, 6−4, 6−2
2007   Arnaud Clément (1)
  Michaël Llodra (1)
  Bob Bryan
  Mike Bryan
6−7(5−7), 6−3, 6−4, 6−4
2008   Daniel Nestor (1)
  Nenad Zimonjić (1)
  Jonas Björkman
  Kevin Ullyett
7−6(14−12), 6-7(3-7), 6−3, 6−3
2009   Daniel Nestor (2)
  Nenad Zimonjić (2)
  Bob Bryan
  Mike Bryan
7−6(9−7), 6−7(3−7), 7−6(7−3), 6−3
2010   Jürgen Melzer (1)
  Philipp Petzschner (1)
  Robert Lindstedt
  Horia Tecău
6−1, 7−5, 7−5
2011   Bob Bryan (2)
  Mike Bryan (2)
  Robert Lindstedt
  Horia Tecău
6−3, 6−4, 7−6(7−2)
2012   Jonathan Marray (1)
  Frederik Løchte Nielsen (1)
  Robert Lindstedt
  Horia Tecău
4−6, 6−4, 7−6(7−5), 6−7(5−7), 6−3
2013   Bob Bryan (3)
  Mike Bryan (3)
  Ivan Dodig
  Marcelo Melo
3−6, 6−3, 6−4, 6−4
2014   Vasek Pospisil (1)
  Jack Sock (1)
  Bob Bryan
  Mike Bryan
7−6(7−5), 6−7(3−7), 6−4, 3−6, 7−5
2015   Jean-Julien Rojer (1)
  Horia Tecău (1)
  Jamie Murray
  John Peers
7−6(7−5), 6−4, 6−4
2016   Pierre-Hugues Herbert (1)
  Nicolas Mahut (1)
  Julien Benneteau
  Édouard Roger-Vasselin
6−4, 7−6(7−1), 6−3
2017   Łukasz Kubot (1)
  Marcelo Melo (1)
  Oliver Marach
  Mate Pavić
5−7, 7−5, 7−6(7−2), 3−6, 13−11
2018   Mike Bryan (4)
  Jack Sock (2)
  Raven Klaasen
  Michael Venus
6−3, 6−7(7−9), 6−3, 5−7, 7−5
2019   Juan Sebastián Cabal (1)
  Robert Farah (1)
  Nicolas Mahut
  Édouard Roger-Vasselin
6−7(5−7), 7−6(7−5), 7−6(8−6), 6−7(5−7), 6−3

Se ogsåRediger

ReferencerRediger

  1. ^ "FAQ - Grass Courts" (PDF). wimbledon.org (IBM, All England Lawn Tennis and Croquet Club). Hentet 2009-06-24. 
  2. ^ a b "Tournament profile - Wimbledon". atpworldtour.com (ATP Tour, Inc.). Hentet 2009-07-05. 
  3. ^ "About Wimbledon - History: History". wimbledon.org (IBM, All England Lawn Tennis and Croquet Club). Hentet 2009-06-24. 
  4. ^ "Men's Singles Finals". wimbledon.org (IBM, All England Lawn Tennis and Croquet Club). Hentet 2009-06-24. 
  5. ^ a b c Barrett, John (1986). 100 Wimbledon Championships: A Celebration. Collins Willow. ISBN 978-0-00-218220-1. 
  6. ^ Roberts, John (1998-08-05). "Tennis: Fast, fan friendly - but full of faults". The Independent. Hentet 2009-06-24. 
  7. ^ "Breaking with tradition". The Age (The Age Company Ltd). 2004-01-25. Hentet 2009-07-27.