Wolf Heinrich von Baudissin (forfatter)

tysk diplomat og oversætter

Wolf Heinrich Friedrich Karl rigsgreve von Baudissin (født 30. januar 1789Rantzau Slot, død 4. april 1878 i Dresden) var en tysk forfatter og oversætter og dansk diplomat. Han var gift med Sophie von Baudissin og bror til Otto Friedrich Magnus von Baudissin.

Wolf Heinrich von Baudissin

Personlig information
Født 30. januar 1789 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død 4. april 1878 (89 år) Rediger på Wikidata
Dresden, Sachsen, Tyskland Rediger på Wikidata
Gravsted Trinitatisfriedhof Rediger på Wikidata
Far Carl Ludwig von Baudissin Rediger på Wikidata
Søskende Otto Friedrich Magnus von Baudissin Rediger på Wikidata
Ægtefælle Sophie von Baudissin Rediger på Wikidata
Barn Wolf Wilhelm Friedrich von Baudissin Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Sprogforsker, diplomat, oversætter, forfatter Rediger på Wikidata
Fagområde Oversættelsesaktivitet, litteratur Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Han var søn af generalløjtnant, grev Carl Ludwig von Baudissin og nevø af Caroline Adelheid Cornelia von Baudissin. Efter at have fuldendt sine universitetsstudier blev han legationssekretær i dansk tjeneste og opholdt sig 1810-14 i Stockholm, Wien og Paris; dog måtte han på grund af for tydelig tilkendegivne tyske sympatier tilbringe et halvt år af denne tid (sommeren 1813) fængslet på fæstningen Frederiksort. Fra 1823 til 1854 ejede han godset Sophienhof ved Preetz.

Han var på rejser til Italien, Frankrig og Grækenland, men fra 1827 opholdt han sig næsten uafbrudt i Dresden, hvor han udviklede venskaber med Ludwig Tieck og August Wilhelm Schlegel, og her udviklede han en temmelig betydelig litterær virksomhed, især ved at omplante udlandets første dramatiske værker på tysk. Han har således (1819-36) oversat alle de Shakespeareske dramaer, som er udkommet under Tiecks navn; han udgav 1836 en række oversættelser af ældre engelske dramaer: Ben Johnson und seine Schule; senere oversatte han flere større middelhøjtyske digte (1845) og endelig Molières lystspil. Han døde i Dresden 4. april 1878.

I andet ægteskab 1840 ægtede han Sophie Kaskel. De fik sønnen Wolf Wilhelm Friedrich von Baudissin, der også blev forfatter.

Kilder redigér