The X Factor

tv-musiktalentkonkurrence
(Omdirigeret fra X Factor (tv-show))
Denne artikel omhandler det internationale tv-koncept. Opslagsordet har også en anden betydning, se X Factor.

The X Factor er et tv-musiktalentkonkurrence, der oprindeligt er udviklet af Simon Cowell. Det blev oprindeligt produceret i Storbritannien, hvor det var tænkt som en efterfølger til det populære "Pop Idols". Konceptet er senere blevet udbredt til flere lande, heriblandt Danmark.

Kort over lande, der har en version af X Factor.
     Sender sin egen nationale version
     Med i en international version

Deltagerne i konkurrencen findes ved offentlige auditions. Navnet "X Factor" refererer til, at programmer søger efter den udefinerbare egenskab, der kendetegner en ægte stjerne. Gevinsten i programmerne er som regel en pladekontrakt – ud over den massive publicity, som deltagelse i showet genererer såvel for vinderen som de øvrige højt placerede deltagere.

Selv om showet primært fokuserer på sangtalent spiller fremtoning, personlighed, performance og danseevner også en vigtig rolle i bedømmelsen af deltagernes optrædener. For dommerne vægter det også tungt, hvorvidt man vurderer at deltagerne evner at appellere til en større gruppe af fans. Konkurrencen i programmerne er oftest opdelt i tre kategorier: Vokalgrupper (inklusive duoer), solosangere mellem 14 og 23 år, og solosangere over 23 år.

X-Factor Danmark (2008-nu) redigér

  Uddybende artikel: X Factor (Danmark)

I Danmark er der blevet sendt X-Factor siden 2008.

X Factor-versioner redigér

X Factor findes i følgende versioner verden over:

Region/Land Lokal titel
       
     
Arabiske verden
The X Factor, XSeer Al Najah
 
Australien
The X Factor
 
Belgien
X Factor
 
Bulgarien
X Factor
 
Colombia
El Factor X
 
Danmark
X Factor
 
Finland
X Factor
 
Frankrig
X Factor
 
Grækenland
The X Factor
 
Holland
X Factor
 
Indien
Fame X Academy
 
Island
The X Factor
 
Italien
X Factor
 
Kasakhstan
The X Factor
 
Marokko
Le Facteur X
 
Norge
X Factor
 
Polen
TBA
 
Portugal
X Factor
 
Rusland
Секрет Успеха
 
Spanien
Factor X
 
Storbritannien
The X Factor
 
Tjekkiet
X Factor
 
Ukraine
X-фактор

Euro X Factor redigér

Den 9. december 2006 kunne Daily Mirror afsløre at Simon Cowell har i sinde at søsætte en "Euro X Factor" inden for to år.[1] Showet vil inkludere de enkelte europæiske landes egen X Factor version, hvor vinderen vil gå videre til at konkurrere i "Euro X Factor". Showet vil være i samme stil som Eurovision Song Contest, men med den forskel at "Euro X Factor" vil løbe over flere uger, hvor en finale deltager hver uge vil blive elimineret indtil en international vinder er fundet. Det forventes, at sådan et show vil kunne tiltrække mere end 100 millioner seere per episode, hvilket ville gøre det til verdens største talent konkurrence. Pr. August 2017 er det endnu ikke sket.

Referencer redigér

  1. ^ "EURO FACTOR EXCLUSIVE", The Mirror, 9 December 2007.

Eksterne henvisninger redigér