Vandbølger

Dønninger ved Lyttelton Harbour, NZ

Ved vandbølger forstås (overflade)bølger i grænsen mellem vand og luft. De benævnes også vindskabte bølger, idet det er vinden der skaber dem. Vandbølger optræder i; oceaner, have, søer, floder og kanaler, selv i damme og vandpytter. Vandbølger forekommer i mange forskellige størrelser, fra små krusninger til kæmpe bølger på op til 30m i højden og en kilometer i længden.[1]

På en stille havoverflade, vil vinden danne små krusninger - kapillarbølger. Fortsætter vinden med at blæse over det samme område, udvikles kapillarbølgerne til egentlige vindbølger. Vindbølgerne dannes med forskellige tilfældige længder og højder i en stokastisk process. I takt med at vindbølgerne bevæger sig væk fra det område hvor de blev skabt, aftager de i højden og bliver mere ensartede. De kaldes nu tyngdebølger eller dønninger. Dønninger holdes igang af tyngdekraften og kan rejse flere tusinde kilometer over åbent hav og ændres ikke særligt under de lokale vindforhold de måtte møde undervejs. Således bliver den energi vinden har brugt til at danne bølgerne med transporteret langt væk og afsat på fjerne kyster.

Vindbølger inddeles desuden i dybvandsbølger og grundtvandsbølger (lavvandsbølger), da vanddybden spiller en afgørende rolle for hvordan bølgerne udbredes.

En tsunami er ikke en vandbølge, som de er beskrevet ovenfor, da tsunamier skabes ved en massebevægelse i vandet, f.eks. jordskælv eller jordskred. Dog opfører en tsunami sig som en grundtvandsbølge - dvs. en bølge hvor bevæglesen foregår i hele vandsøjlen fra bund til overflade.

Bølgedannelse redigér

Bølgernes størrelse afhænger af fem faktorer:[2]

  • Vindhastigheden
  • Det frie stræk - den afstand over åbent hav som vinden har virket på
  • Bredden af vindpåvirkningsområdet
  • Varigheden af vindpåvirkningen
  • Vanddybden

De typiske parametre man benytter til at beskrive bølger med er:

  • Bølgehøjden H — (højden fra bølgetop til bølgedal = den dobbelte amplitude)
  • Bølgelængden L — afstanden mellem to på hinanden følgende bølgetoppe
  • Bølgehastigheden C — det er også fasehastigheden, dvs. bølgeformens forplantningshastighed
  • Bølgeperioden T — den tid der går mellem to bølgetoppes passage af en faststående genstand
  • Bølgestejlheden H/L — angiver forholdet mellem bølgehøjden og bølgelængden og har betydning for bølgens påvirkning af kysten
  • Vanddybden d — beskriver ikke direkte bølgen, men er vigtig i de fleste bølgeberegninger. Det er afstanden fra bunden til den stillestående havoverflade


Kilder redigér

  1. ^ Tolman, H.L. (2008), "Practical wind wave modeling", i Mahmood, M.F. (red.), CBMS Conference Proceedings on Water Waves: Theory and Experiment (PDF), Howard University, USA, 13–18 May 2008: World Scientific Publ. (udgivet (in press)), ISBN 978-981-4304-23-8 {{citation}}: Tjek datoværdier i: |publication-date= (hjælp)CS1-vedligeholdelse: location (link)
  2. ^ Young, I. R. (1999). Wind generated ocean waves. Elsevier. ISBN 0-08-043317-0. p. 83.