Frederik Christian van Bracht

dansk maler (1720-1759)

Frederik (Friedrich) Christian van Bracht (ca. 1720 i København – begravet 2. oktober 1759 sammesteds) var en dansk maler og hofforgylder, far til Christian Tønder von Bracht.

Frederik Christian van Bracht
Født 1720'erne, 1720 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død 1759 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Gravsted Sankt Petri Kirke Rediger på Wikidata
Far Carsten Tønder Rediger på Wikidata
Mor Elisabeth van Bracht Rediger på Wikidata
Ægtefælle Dorothea Elisabeth Leitloff (fra 1744) Rediger på Wikidata
Barn Christian Tønder von Bracht Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Kunstmaler, tegner Rediger på Wikidata
Arbejdssted København (1737-1759) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Bjerglandskab med jagtselskab i forgrunden (1737, Statens Museum for Kunst)

Hans forældre var hoflakerer Carsten Tønder (ca. 1687-1761) og Elisabeth van Bracht (ca. 1696-ca. 1736). Bracht tog navn efter sin morfar, hoflakerer Christian van Bracht, ligesom han også antog dennes og faderens håndtering. På hjørnet af Stormgade og Vestergade ejede han et hus, som hans far 1717 havde overtaget efter svigerfaderen, der selv havde erhvervet det 1683.

Bracht indleverede allerede som 16-17-årig malerier til kongen, som denne købte. Brachts leverancer fortsatte i ti år indtil 1746. 1745 og 1746 fik han af partikulærkassen betaling for billeder af Frederiksberg og Frederiksborg Slotte og for blomsterbilleder i akvarel. Statens Museum for Kunst ejer to landskabsminiaturer, hhv. 1737 og udateret, og på Det Kongelige Bibliotek findes desuden en signeret tegning i Johanne Fosies stambog (1748). Bracht var dilettant og hans små malerier savner kunstnerisk kvalitet.

Han blev gift 19. august 1744 i København med Dorothea Elisabeth Leitloff (døbt 16. september 1729 smst. – 24. august 1782 smst.), datter af gartner ved Det kgl. Palæ Johan Georg Leitloff (ca. 1685-1766, gift 2. gang 1735 med Salome Tronier, ca. 1700-1765) og N.N. (død 1734). En datter af ham blev gift med officeren Heinrich Johannes Krebs.

Han er begravet i Sankt Petri Kirke.

Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot findes et portrætmaleri af Bracht udført af Johan Hörner 1742, og Nationalmuseet har en kopi efter dette.

Kilder redigér

 Artiklen om Frederik Christian van Bracht kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.