1I/ʻOumuamua

ʻOumuamua (Om denne lydfil udtale ?; formelt navngivet 1I/ʻOumuamua; tidligere C/2017 U1 (PANSTARRS) og A/2017 U1) er et interstellart objekt, som passerer gennem Solsystemet. ʻOumuamua blev opdaget med en markant hyperbolsk bane af Robert Weryk den 19. oktober 2017 med observationer lavet af Pan-STARRS-teleskopet,[10] da objektet var 0,2 AU (30.000.000 km) fra Jorden. I begyndelsen troede man, at den var en komet, men den blev omklassificeret til et interstellart objekt en uge senere. Det er stadig (2018) uafklaret hvad ʻOumuamua er.[11] ʻOumuamua er den første af en ny klasse kaldet hyperbolske interstellare objekter.[12] Som en konsekvens af dens markante hyperbolske bane, vil den rejse ud af Solsystemet om ca. 20.000 år.

1I/ʻOumuamua, A/2017 U1 [1] 1I/2017 U1 A/2017 U1 [2]
C/2017 U1 [3] P10Ee5V
Eso1737a.jpg
Kunstnerisk billede af ʻOumuamua, det første bekræftede interstellare objekt[4]
Opdaget
Opdagelsesår 2017
Opdager Pan-STARRS 1, Haleakala Obs., Hawaii
Kredsløb om solen
Halve storakse −1,2805 AU[n 1]
Excentricitet 1,1994
Banehældning 123°
Fysiske egenskaber
Dimensioner 180 × 30 × 30 m (est. via 0.10)[5][6]
200 m (est. via 0.06–0.08)[7]
Rotationstid 8.14±0.02 h[8]
8.10±0.42 h[7]
Albedo 0,1 (spectral est.)[5]
0,06–0,08 (spektralt est.)[7]
Størrelsesklasse RR (rød, ingen kendetegn)[9]
D?[5]
P?[7]
B–V = 0.7±0.06[5]
V-R = 0.45±0.05[5]
g-r = 0.47±0.04[7]
r-i = 0.36±0.16[7]
r-J = 1.20±0.11[7]
Kilde (hvis ikke andet er anført)[10][3]
Kunsterisk video som viser 1I/ʻOumuamua i årene 2016-2020. Et år er i videoen inddelt i hundreder enheder. Videoens ophavsmænd er ESO, M. Kornmesser, L.Calcada. Music: Azul Cobalto.

Baseret på en 29-dags observationsbue er ʻOumuamua's baneexcentricitet 1,20. Det er den højeste baneexcentricitet af alle observerede Solsystemsobjekter.[12][13] Den tidligere rekord var C/1980 E1 med en outbound-baneexcentricitet på 1,057.[14][15][n 2] ʻOumuamua's høje inbound og outbound baneexcentricitet indikerer, at den ikke har været gravitationelt bundet til Solsystemet, og at den er et interstellart objekt grundet dens høje indkommende hastighed. ʻOumuamua har en banehældning på 123° i forhold til ekliptika,[n 3] og havde en banehastighed på 26,33 km/s relativ til Solen, da den var i interstellart rum, hvilket toppede med 87,71 km/s ved perihelion.[13][n 4]

Baseret på baneberegningerne ser det ud til, at Oumuamua kommer fra samme retning, som vi i dag iagttager stjernen Vega i stjernebilledet Lyren. Men afstanden derud, og til trods for objektets høje hastighed, så har Vega dog ikke været dér for ca. 300.000 år siden ʻOumuamua har muligvis strejfet omkring i Mælkevejen i lang tid, inden at den tilfældigvis rammer vores solsystem.[16]

NoterRediger

  1. ^ Objekter med hyperboliske baner har negativ halve storakse, hvilket giver dem en positiv baneenergi.
  2. ^ I modsætning til 1I/ʻOumuamua har C/1980 E1 fået sin høje baneexcentricitet grundet en gravity-assist-passage tæt på Jupiter. C/1980 E1 inbound-baneexcentricitet var <1.
  3. ^ Relativt i forhold til Solsystemets ekliptika plan. Tallet er større end 90, hvilket indikerer at dens bane er i modsat retning af planeternes med en inklination på omkring 60 grader.
  4. ^ Komet C/2012 S1 (ISON) toppede med 377 km/s under perihelion Arkiveret 28. oktober 2017 hos Wayback Machine fordi den passerede 0,0124 AU fra Solen (20 gange tættere end ʻOumuamua).

Kilder/referencerRediger

  1. ^ "A/2017 U1". Minor Planet Center. Hentet 9. november 2017. 
  2. ^ "MPEC 2017-U183: A/2017 U1". Minor Planet Center. International Astronomical Union. 25. oktober 2017. Hentet 25. oktober 2017.  (AK17U010)
  3. ^ a b "MPEC 2017-U181: COMET C/2017 U1 (PANSTARRS)". Minor Planet Center. International Astronomical Union. 25. oktober 2017. Hentet 25. oktober 2017.  (CK17U010)
  4. ^ "Solar System's First Interstellar Visitor Dazzles Scientists". Jet Propulsion Laboratory. 20. november 2017. Hentet 20. november 2017. 
  5. ^ a b c d e Jewitt, David (2017). "Interstellar Interloper 1I/2017 U1: Observations from the NOT and WIYN Telescopes" (PDF). Submitted to ApJL: 11. arXiv:1711.05687 . 
  6. ^ "A Familiar-Looking Messenger from Another Solar System". National Optical Astronomy Observatory. Hentet 15. november 2017. 
  7. ^ a b c d e f g Bannister, M. T.; Schwamb, M. E. (2017). "Col-OSSOS: Colors of the Interstellar Planetesimal 1I/2017 U1 in Context with the Solar System". Submitted to ApJL: 9. arXiv:1711.06214 . 
  8. ^ Bolin, B. T. (2017). "APO Time Resolved Color Photometry of Highly-Elongated Interstellar Object 1I/ʻOumuamua". Submitted to AJ: 11. arXiv:1711.04927 . 
  9. ^ "Astronomer Alan Fitzsimmons w/ 4,2-m William Herschel Telescope". Arkiveret fra originalen 29. maj 2018. Hentet 22. november 2017. 
  10. ^ a b "Small Asteroid or Comet 'Visits' from Beyond the Solar System". NASA. 2017-10-26. Hentet 2017-10-29. 
  11. ^ 21. okt 2018, ing.dk: Ny teori: Var cigarformet objekt i solsystemet en gravsten fra en død stjerne? Arkiveret 21. oktober 2018 hos Wayback Machine Citat: "...Det er ikke uinteressant at vide, om objektet ’Oumuamua var en komet eller asteroide. Måske var det en gravsten fra en død stjerne...Nu troede vi lige, der var opstået enighed om, at 'Oumuamua - et underligt cigarformet objekt, der tog en smuttur til Solsystemet fra det interstellare rum i 2017, var en komet...Kendetegnet for en komet, der kommer tæt forbi Solen, er, at der grundet opvarmningen sker af afgasning, som danner en karakteristisk komethale af gas og støv. 'Oumuamua havde ingen synlig hale...Men målinger viser, at 'Oumuamuas rotation var meget stabil, og dermed ryger afgasningsteorien efter hans mening..."
  12. ^ a b "JPL Small-Body Database Browser: ʻOumuamua (A/2017 U1)" (JPL s13 with last obs: 2017-11-12). Jet Propulsion Laboratory. Arkiveret fra originalen 2017-10-25. Hentet 9. november 2017. 
  13. ^ a b "Pseudo-MPEC for A/2017 U1 (Fact File)". Bill Gray of Project Pluto. 26. oktober 2017. Hentet 26. oktober 2017.  (Orbital elements)
  14. ^ "JPL Small-Body Database Search Engine: e > 1". JPL Small-Body Database. Hentet 2017-10-26. 
  15. ^ de la Fuente Marcos, Carlos; de la Fuente Marcos, Raúl (1. november 2017). "Pole, Pericenter, and Nodes of the Interstellar Minor Body A/2017 U1". Research Notes of the AAS. 1 (1): 9 (2 pages). Bibcode:2017RNAAS...1....5D. arXiv:1711.00445 . doi:10.3847/2515-5172/aa96b4. 
  16. ^ ESO Observations Show First Interstellar Asteroid is Like Nothing Seen Before Arkiveret 14. december 2017 hos Wayback Machine, ESO. 20. nov. 2017. Hentet 14. dec. 2017

Eksterne henvisningerRediger

Wikimedia Commons har medier relateret til: