Emblem-star.svg
Ugens artikel
Tyskere i Sudeterlandet blev fordrevet efter afslutningen af 2. verdenskrig.

Ved 2. verdenskrigs slutning flygtede eller udvistes hovedparten af de tyske befolkningsgrupper i områder uden for Tysklands og Østrigs grænser. Det drejede sig især om 1) tidligere tyske områder, som blev annekteret at Polen og Sovjetunionen efter krigen, 2) Tjekkoslovakiet, som blev genskabt efter besættelsen under krigen, og Sudeterlandet, som var blevet annekteret af Tyskland i 1938, 3) de tidligere polske områder, som var blevet annekteret af Tyskland eller besat af Tyskland under krigen, og 4) Ungarn, Rumænien og Jugoslavien og andre stater i Central- og Østeuropa.

Med mindst 12 mio. tyskere direkte berørt, muligvis 14 mio. eller mere, var det den største etniske tvangsforflytning i moderne historie.

Fordrivelsen var led i reorganiseringen i efterkrigstidens Europa og var til dels en gengældelse over for tyskerne. De Allierede var inden krigens slutning nået til enighed om, at Polens territorium skulle flyttes vestpå og den tilbageværende tyske befolkning udvises, og meddelte de polske og tjekkoslovakiske eksilregeringer, hvis lande begge var besat af Tyskland, at dette ville ske.

Fordrivelserne foregik i tre faser. Den første bestod af tyskeres spontane flugt for den Røde Hær, som foregik fra midten af 1944 til starten af 1945. Den anden fase var den uorganiserede fordrivelse af tyskere straks efter det tyske nederlag. Den tredje fase var en mere organiseret udvisning efter de Allieredes Potsdamtraktat, som redefinerede grænserne. De største fordrivelser var afsluttet i 1950. Folketællingstal fra det år viste, at antallet af etniske tyskere, som fortsat boede i Østeuropa lå på ca. 12 % af antallet før krigen. Det samlede antal døde ved fordrivelserne er stadig ukendt, og er svært at beregne på grund af det kaos, som eksisterede i krigens sidste måneder. (Læs mere..)

Norway-sweden2.svg
Dagens skandinaviske artikel
Topografisk kart over Russland

Russisk geografi omfattar det meste av dei nordlege områda av superkontinentet Eurasia. Landet er enormt stort, nesten to gonger så stort som USA og meir enn 50 gonger så stort som Noreg, og dekkjer eit areal på 17,1 millionar kvadratkilometer. Russland har ein omkrins på 57 792 km og har den lengste landegrensa i verda. Om lag 2/3 av Russland grensar til vatn. Så godt som heile nordkysten ligg godt nord for polarsirkelen. Det meste av kysten er låst i isen store delar av året, bortsett frå området rundt hamnebyen Murmansk der effekten av Golfstraumen framleis gjer seg gjeldande. Tretten randhav og delar av verdshava Nordishavet, Atlanterhavet og Stillehavet krinsar landet.

Sidan Russland dekkjer så store område er det både einsformig og mangfaldig. Både topografien, klimaet, vegetasjonen og jordsmonnet spenner over enorme avstandar. Frå nord til sør er Den austeuropeiske sletta kledd med tundra lengst nord, så barskog (taiga), så blandings- og lauvskog, sletter (steppe) og halvørken (ved Kaspihavet) ettersom vegetasjonen endrar seg med klimaet. Sibir viser ei liknande inndeling. Russland ligg på nordlege og mildare breiddegrader på den nordlege halvkula og er mykje nærare Nordpolen enn ekvator. Les meir …


Internet-web-browser.svg
Aktuelle begivenheder
Borgerkrigen i Syrien • Irakiske borgerkrig • Muligt militærkup i Zimbabwe
Priti Patel 2016.jpg

Office-calendar.svg
I dag

Den 18. november: Uafhængighedsdag i Letland (1918); Nationaldag i Oman (1940)

Vasco da Gama på vej i land

Help-browser.svg
Vidste du at...

Fra Wikipedias nyeste artikler…

Wei Jingsheng


Gravestone icon2.svg
Nyligt afdøde
Fats Domino

Image-x-generic.svg
Dagens billede

Jaipur 03-2016 39 Jal Mahal - Water Palace.jpg Jal Mahal (Vandpaladset) i Jaipur, Indien.


Læs på et andet sprog