Emblem-star.svg
Ugens artikel
Lillebæltsbroen set under gennemsejling.

Lillebæltsbroen, nu ofte omtalt som Den gamle Lillebæltsbro, er en kombineret jernbane- og vejbro, der blev den første faste forbindelse mellem Jylland og Fyn. Konstruktionen påbegyndtes i 1925, og broen blev indviet 14. maj 1935.

Med indførelsen af jernbane over Fyn blev der i 1872 etableret en jernbanefærge over Lillebælt mellem Middelfart og Snoghøj. Snart begyndte undersøgelserne af muligheden for at etablere en fast forbindelse, Det var dog først i 1924, at anlæggelsen af broen blev vedtaget, i første omgang bare som jernbanebro, men i løbet af anlægsperioden indså man, at biltrafikken var ved at blive så vigtig, at man valgte at udvide forbindelsen med to spor til biler.

Lillebæltsbroen er en cantileverbro på strækningen over vand, mens tilslutningsfagene på land er to buebroer. Den samlede længde er 1.178 m, bredden er 16,5 m, højden er 15-24 m, og der er en gennemsejlingshøjde på 33 m.

Broen blev straks en succes, der fx skar 40 % af rejsetiden med tog mellem København og Esbjerg. Også for bilerne var forbindelsen populær, og med den stærkt stigende biltrafik i 1950'erne stod det snart klart, at den tosporede bro var en flaskehals. Derfor blev det vedtaget at bygge en ny bro udelukkende til biltrafik, og denne bro, der var en del af det store motorvejs-H, stod klar til at aflaste den gamle bro i 1970. Nu er den vigtigste funktion af den at være jernbanebro, men bilvejen er bibeholdt og bruges fortsat, mest til lokal trafik. (Læs mere..)

Norway-sweden2.svg
Dagens skandinaviske artikel
Bilde av Ganymedes anti-jovianske halvkule.:no:Ganymedes (måne)

Ganymedes eller Jupiter III er en av Jupiters måner. Den er den syvende månen og den tredje galileiske månen utover fra Jupiter. Månen fullfører et omløp på 7,15 jorddager og har 1:2:4–baneresonans med månene Europa og Io. Diameteren på 5 268 km gjør Ganymedes til den største månen i solsystemet – 2 % større enn Saturns største måne Titan.

Ganymedes er sammensatt av omtrentlig like mengder av silikatstein og vann i en fase av is. Månen er fullt differensiert med en jernrik flytende kjerne. Et saltvannshav antas å eksistere nær 200 km under overflaten, klemt mellom lag av is. Overflaten er sammensatt av to hovedtyper av terreng. Mørke regioner mettet med nedslagskratre er datert til fire milliarder år siden og dekker ca. en tredjedel av overflaten. Litt yngre, lysere regioner med avskjærende fordypninger og åsrygger, dekker den resterende overflaten. Det lyse terrengets geologi skyldes trolig tektonisk aktivitet forårsaket av tidevannsoppvarming. Ganymedes er den eneste kjente satellitten i solsystemet med en magnetosfære, sannsynligvis dannet gjennom konveksjon i den flytende jernkjernen.

Ganymedes kan ha blitt observert av den kinesiske astronomen Gān Dé 365 f.Kr. Den første sikre observasjonen ble gjort av Galilei 7. januar 1610. Les mer …


Internet-web-browser.svg
Aktuelle begivenheder
Giro d'Italia • Borgerkrigen i Syrien • Irakiske borgerkrig
Jean-Michel Basquiat.jpg

Office-calendar.svg
I dag

Den 25. maj: Kristi Himmelfartsdag (2017)

Skylab Station Viewed by Skylab 2 Command Module - GPN-2000-001709.jpg

Help-browser.svg
Vidste du at...

Fra Wikipedias nyeste artikler…

Gemma Frisius


Gravestone icon2.svg
Nyligt afdøde
Roger Moore

Image-x-generic.svg
Dagens billede

Cloudscape Over the Philippine Sea.jpg Mens den flyver hen over det Filippinske Hav kunne astronauten på den Internationale Rumstation frem over horisonten tage et billede af disse tredimensionelle skyer, det tynde blå lag med atmosfæren og det sorte himmelrum. Den sene eftermiddagssol oplyser en bred stribe af havets overflade til højre i billedet. I det fjerne mod horisonten slører et bredt lag skyer næsten de nordlige øer i Filippinerne (øverst til højre). At se lige frem mod solen for at tage et billede som dette er en speciel teknik, som astronauter benytter for at tydeliggøre landskabers og skyers dimensioner som følge af de skygger, de giver.


Læs på et andet sprog