2. division i ishockey 1965-66

2. division i ishockey 1965-66 blev arrangeret af Dansk Ishockey Union, og turneringen var opdelt i to kredse, øst- og vestkredsen. Østkredsen blev vundet af AIK Frederiksholm for anden sæson i træk, mens Varde IK for første gang vandt vestkredsen. En playoff-kamp mellem de to kredsvindere blev vundet af Varde IK, som dermed sikrede sig en oprykningskamp mod Vojens IK, der sluttede sidst i 1. division. Vestjyderne formåede imidlertid ikke at besejre Vojens IK og rykkede derfor ikke op i 1. division.

2. division i ishockey
Sæson1965-66
MesterVarde IK
OprykkereIngen
2. division i ishockey

Sejren i 2. division var Varde IK's bedste sæsonresultat nogensinde, og klubben opnåede aldrig oprykning til den bedste danske række.

Resultater og stillinger

redigér

Østkredsen

redigér

Turneringen blev vundet af AIK Frederiksholm for anden sæson i træk og sidste gang i klubbens historie.

Vestkredsen

redigér

Turneringen blev vundet af Varde IK. Klubben vandt dermed 2. division vest for første og eneste gang i klubbens historie.

Playoff-kamp

redigér

De to kredsvindere spillede en playoff-kamp om den samlede sejr i 2. division, og vinderen kvalificerede sig til en oprykningskamp mod det hold, der var sluttet sidst i 1. division.

Playoff-kampen blev vundet af Varde IK med 8-5.

Oprykningskamp

redigér

Vinderen af playoff-kampen, Varde IK, spillede i oprykningskampen mod Vojens IK, der var sluttet sidst i sin første sæson i 1. division. Holdene spillede om den sidste ledige plads i 1. division i 1966-67, og kampen blev spillet i Vojens den 20. marts 1966 og vundet af hjemmeholdet med 4-2. Det betød, at ingen hold fra 2. division i denne sæson opnåede oprykning til 1. division.

Kilder / eksterne henvisninger

redigér
  • Michael Søvsø: Fra pionerånd til verdensklasse – Danmarks Ishockey Union i 60 år (2009)
  • Michael Søvsø, Per Jessen: Vojens på isen - en krønike om et ishockeyhold (2008)
  • HVEM HVAD HVOR 1967