Åbn hovedmenuen
Den vestromerske general Stilicho forsøgte det meste af årtiet at forsvare rigets grænser. Da det slog fejl, blev han henrettet i 408.

400'erne er perioden fra 1. januar 400 til 31. december 409.

Årtiet var i Asien præget af stridighederne mellem de forskellige dynastier, der havde delt Kina mellem sig. I Europa var periodens vigtigste begivenheder de omfattende folkevandringer, der var igangsat af hunnerne omkring 370, og som fortsatte i takt med, at hunnerne bevægede sig vestpå.

Den østlige halvkugle omkring år 400.
Kort over Asien og det østlige Afrika omkring år 400

Status omkring 400Rediger

AfrikaRediger

  • Kongeriget Aksum med centrum i det nuværende Eritrea var kristent og kan betragtes som en regional stormagt.
  • Afrika nord for Sahara hørte til de to Romerriger, med Egypten som en del af det østromerske rige, mens resten indgik i det vestromerske rige.
  • Den øvrige del af kontinentet var fortrinsvist delt mellem mindre stammer.

AmerikaRediger

  • Den største statsdannelse på det amerikanske kontinent var på dette tidspunkt maya-kulturens system af bystater.

AsienRediger

  • Indien var domineret af Guptariget, der i denne periode var på sit højeste.
  • Japans politiske tyngdepunkt var koncentreret omkring Yamato-provinsen. De japanske regenter begyndte på denne tid at sende tribut til Jin-dynastiet i Kina.
  • I Kina var Jin-dynastiet på tilbagegang, og i den nordlige del af landet var der opstået flere selvstændige kongeriger.
  • På den koreanske halvø var Goguryeo en regional stormagt, mens sydspidsen af halvøen var delt mellem tre små riger.
  • Mongoliet og store dele af centralasien indgik i Rouran-riget. Shelun, der regerede fra 402-410, var den første af rigets herskere, der brugte titlen khan.
  • Det persiske sassanide-rige holdt i denne periode fred med sine naboer og samarbejdede med østromerne om forsvaret mod hunnerne.
 
Kortet viser trykket på det vestromerske riges grænser i årene 400-406.

EuropaRediger

KonflikterRediger

  • Vandaler og alaner invaderede det vestromerske rige i 400 og fik ret til bosættelse i 401.
  • Visigoterne under Alarik 1. hærgede i Norditalien 401-402, men Stilicho fik slået dem tilbage til Illyrien.
  • Goterne under Radagaisus hærgede i Norditalien 405-406, men blev nedkæmpet til sidst.
  • Vandaler, alaner og sveber gik over Rhinen den sidste dag i 406 og begyndte et større plyndringstogt gennem Gallien.
  • Efter Stilichos død i 408 invaderede Alarik 1. igen Italien med hele sit folk, og de blev der årtiet ud.
  • Vandaler, alaner og sveber nåede frem til Spanien i efteråret 409 og fortsatte deres plyndringer der.
 
Idealiseret buste af kejser Arcadius. Fundet i 1949 i Istanbul og udstillet samme sted.

PersonerRediger

Konger, kejsere og regenterRediger

  • Alarik 1., den første konge over den nye visigotiske gruppe. Død 410.
  • Arcadius, østromersk kejser 395-408.
  • Gainas, gotisk general. Var kortvarigt magthaver i det østromerske rige, men mistede magten og døde i 400.
  • Godegisel, vandalsk konge. Død i kamp med frankerne i 406.
  • Gunderik, efterfulgte sin far Godegisel og førte de hasdingske vandaler gennem Gallien til det romerske Spanien.
  • Honorius, officiel vestromersk kejser 395-421, men i praksis uden reel magt.
  • Konstantin 3., modkejser til Honorius, og anerkendt som medkejser fra 409.
  • Radagaisus, konge over en stor gotisk gruppe. Blev henrettet i 406 efter en mislykket invasion af Italien.
  • Stilicho, vestromersk general. Den egentlige magthaver i det vestromerske rige fra 395 til sin død i 408.
  • Theodosius 2., østromersk kejser 408-450.
  • Uldin, en af de første hunner ved den romerske grænse. Besejrede og henrettede Gainas i 400.

KulturpersonerRediger

KronologiRediger

Eksterne henvisningerRediger