ADH
ADH er et akronym for antidiuretisk hormon, der også kaldes vasopressin . Det er et peptidhormon, der produceres i hjernens hypothalamus, og derefter lagres i hypofysens baglap, hvorfra det kan frigives til blodbanen. Det virker på nyrerne og nedsætter diuresen (urinudskillesen), heraf navnet antidiuretisk hormon.
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/95/Vasopressin_labeled.png/220px-Vasopressin_labeled.png)
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c6/Arginine_vasopressin3d.png/220px-Arginine_vasopressin3d.png)
Ved sygdommen diabetes insipidus er produktionen af hormonet nedsat eller ophævet. ADH fremstilles syntetisk som lægemidlet desmopressin.
Virkemåde
redigérADH-frigivelsen styres af nogle osmoreceptorer i hypothalamus, og hvis osmolariteten i blodet bliver højere end 300 mmol/l sendes et nervesignal fra hypothalamus til hypofysens baglap, der efterfølgende frigiver ADH til blodet. Hypothalamus fortæller os, at vi er tørstige.
ADH øger vandgennemtrængeligheden af membranerne i de distale rør og samlerørene i nyrerne ved indsættelsen af flere aquaporin 2-kanaler. Dette bevirker, at mere vand optages fra præurinen til blodet. Denne mekanisme forhindrer osmolariteten i blodet i at stige.
Under indtagelse af alkohol nedsættes funktionen af ADH, hvilket medfører at vi tit lader vandet. ADH virker også i tyktarmen, hvor det øger opsugningen af vand fra afføring til blod. Ved væskemangel kan der derfor opstå forstoppelse.
ADH stimulerer sekretionen af adreno-kortikotropt hormon (ACTH) fra hypofysens forlap (adenohypofysen).