AG Håndbold
AG Håndbold (Albertslund/Glostrup Håndbold) var en dansk håndboldklub med basis i Albertslund og Glostrup. Klubben blev i sommeren 2010 slået sammen med FCK Håndbold i AG København.
AG Håndbold | ||||
---|---|---|---|---|
Klubdetaljer | ||||
Fulde navn | Albertslund/Glostrup Håndbold | |||
Grundlagt | 2000 | |||
Opløst | 2010 | |||
Forbund | Dansk Håndbold | |||
Hjemmebane | Albertslundhallen Glostruphallen Albertslund Glostrup, ![]() | |||
Hjemmeside | www.albertslund-glostrup.dk/ | |||
Damer - Holddetaljer | ||||
Største bedrifter: | ||||
Herrer - Holddetaljer | ||||
Cheftræner | Klavs Bruun Jørgensen | |||
Liga 2010/11 | lukket | |||
Liga 2009/10 | 1. division, Nr. 1 | |||
Største bedrifter: | ||||
Damer - Spilledragter | ||||
|
Historie redigér
I 2000 indledte Albertslund IF Håndbold og Glostrup Håndbold et holdfællesskab. I sommeren 2005 startede AG Håndbold en dialog med firmaet KasiGroups ejer Jesper Nielsen, også kendt som Kasi-Jesper, om et eliteprojekt, som skulle gå ud på at skaffe elitehåndbold til Københavns vestegn. Jesper Nielsen og hans familie havde haft tæt forbindelse til Glostrup Håndbold i mange år. I 2007 blev selskabet Albertslund/Glostrup Håndbold Aps dannet. En direktør blev ansat på fuldtid, og hans opgave var at sikre klubben en plads i toppen af dansk herrehåndbold inden for en overskuelig årrække.
I sæsonen 2007/2008 rykkede herreholdet op i 2. division, og Søren Herskind blev ansat som træner for holdet i fire år med Klavs Bruun Jørgensen som hjælpetræner. I sæsonen 2008/2009 rykkede AG Håndbold op 1. divisonen. Den 15. juni 2009 blev det på et pressemøde offentliggjort, at klubben havde hentet landholdsspilleren Lars Jørgensen tilbage til Danmark fra den spanske klub Portland San Antonio. Sammen med en række talenter skulle han hjælpe AG Håndbold med at rykke op i Håndboldligaen.
Dette lykkedes i løbet af en enkelt sæson, idet klubben vandt 1. division. Samtidig havde AG Håndbold fra sommeren 2010 fusioneret med FCK Håndbold, så holdet fremover blev kendt som AG København. Da FCKs licens ikke fulgte med til det nye hold, så det var AG Håndbolds oprykning, der sikrede den nye klub pladsen i Håndboldligaen i 2010/11. Samtidig kunne AG Håndbold ikke deltage i europæiske turneringer.[1]
Andre redigér
Stilling | Navn | Nationalitet |
---|---|---|
Ass. træner | Morten Krampau | |
Cheftræner | Søren Herskind | |
Fysioterapeut | Tom Rasmussen | |
Fysisk træner | Emeka Andersen | |
Holdleder | Jette Høimark | |
Holdleder | Per Greisen |
Kommende spillere til sæsonen 10/11 bliver bl.a. Mikkel Hansen, Joakim Boldsen, René Toft Hansen og Stefan Hundstrup
Noter redigér
- ^ "FIF vil have to ligahold". Arkiveret fra originalen 4. april 2010. Hentet 1. april 2010.