Abd al-Rahman 3.
Abd al-Rahman 3.[1] (født 11. januar 889, død 15. oktober 961 i Córdoba) var den 8. emir og den første kalif af Córdoba (912-961). Han nedstammede fra umayyaderne, der regerede Umayyade-kalifatet, og emir i Córdoba-emiratet i Al-Andalus. I 929 erklærede han sig selv kalif og skabte derved Córdoba-kalifatet. Al-Rahman 3. sørgede for ro i det splittede rige og forsvarede sig mod fatimiderne i Nordafrika og de kristne småstater (Kastilien, Léon og Navarra) i Nordspanien.
Abd al-Rahman 3. | |
---|---|
Født |
18. december 890 ![]() Cordoba, Spanien ![]() |
Død |
15. oktober 961 (70 år) ![]() Cordoba, Spanien ![]() |
Gravsted |
Alcázar de los Reyes Cristianos ![]() |
Mor |
Muzayna ![]() |
Børn |
Abu al-Mutarrif al-Mughira, Al-Hakam II ![]() |
Familie |
Abdallah ibn Muhammad (bedstefar) ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse |
Politiker ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Under Abd al-Rahman 3. blev der skabt fred i landet, og det førte til et stort opsving i økonomien. Det blev desuden hjulpet på vej gennem indførelsen af orientalske og persiske kunstvandingsteknikker i landbruget og opbygningen af en silkeproduktion, baseret på dyrkning af Morbærtræer og silkeorme. Beherskelsen af søvejene i det vestlige Middelhav fik en tilsvarende stor betydning for handelen.
Ved opmuntring af kunst, kultur og videnskab og gennem en kraftig byggeaktivitet blev Córdoba ved siden af Konstantinopel og Bagdad i disse år til ét af de mest betydningsfulde kultur- og erhvervscentre ved Middelhavet.
ReferencerRediger
- ^ Jørgen Bæk Simonsen: Det spanske kalifat i Den store danske. Sidst opdateret: 2.2.2009. Besøgt d. 2.8.2010
Spire Denne islamartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |