Abruzzo

(Omdirigeret fra Abruzzi)

Abruzzo (Abruzzi) er en mellemitaliensk eller syditaliensk region. Den har et areal på 10.794 km² og har omkring 1,3 mio. indbyggere. Regionens hovedstad er L'Aquila. Abruzzo er inddelt i fire provinser: Aquila, Chieti, Pescara og Teramo. Regionen grænser mod nord til Marche, mod øst til Adriaterhavet, mod syd til Molise og mod vest til Lazio. Skønt regionen geografisk set ligger midt i Italien, har det italienske statistiske kontor valgt at regne den med til Syditalien, formentlig på grund af det mangeårige historiske tilhørsforhold til Kongeriget Napoli.

Abruzzo
Regione Abruzzo
Regione Abruzzos flag
Flag
Placering
Abruzzos placering i Italien
Information
Land Italien Italien
Hovedby L'Aquila
Præsident Ottaviano Del Turco
Provinser L'Aquila
Chieti
Pescara
Teramo
Kommuner 305
Areal
 - Rangeret
10.794 km²
13. (3,6 %)
Indbyggertal
 - Total

 - Rangeret
 - Tæthed

(2003 (estimeret))
1.273.284 indb.
14. (2,2 %)
118 indb. pr. km²
Gennem middelalderen og renæssancen blev Abruzzos byer gang på gang udsat for angreb, og det var nødvendigt med bymure og fæstninger. Her Castello Caldoresco i Vasto

Historie

redigér

Der findes mange forklaringer på oprindelsen af navnet Abruzzo. En af dem er, at det kommer fra det latinske "Aprutium", skønt regionen ikke hed sådan i romersk tid, men derimod på skift blev kaldt Picenum, Sabina et Samnium, Flaminia et Picenum og Campania et Samnium. I middelalderen kom navnet Aprutium til, og der er givet fire forskellige forklaringer på det: Mange tror det er en forvanskning af "Praetutium", eller af folket Praetuterne. Den anden forklaring går på det latinske navn "aper" (vildsvin) så Aprutium var "vildsvinenes land", og den tredje går på "abruptum" (ujævn, stejl). En fjerde og nyere tolkning peger på det latinske udtryk "a Bruttiis" (fra Bruttierne), altså det land man fik fra Bruzi-folket, som flyttede videre sydpå for at bosætte sig i Calabrien.

Området var fra 2. årtusind f.Kr. beboet af flere forskellige italisk-talende stammer, der i begyndelsen var selvstændige, indtil de i det 4. århundrede f.Kr. blev tvunget ind i et fast allianceforhold til det ekspanderende Romerske rige. Efter Forbundsfællekrigen i 1. århundrede f.Kr. blev indbyggerne romerske borgere, og de gamle sprog blev afløst af latin.

Efter romerigets sammenbrud blev Abruzzo underlagt skiftende dynastier, blandt andet Langobarderne, Normannerne, Hohenstauferne, Angevinerne (Huset Anjou) og kongerne af Aragonien. I flere hundrede år blev det regeret fra syd som en del af Kongeriget Napoli, og endnu i dag er der tætte forbindelser sydpå. Ved Italiens samling i 1861 gik det fra at være en nordlig neapolitansk provins til at være placeret midt i landet.

Indtil 1963 hed regionen Abruzzi, og omfattede også den nuværende region Molise. Flertalsformen "Abruzzi" stammer fra den gang regionen var en del af Kongeriget Napoli, og var opdelt i de tre områder Abruzzo Citeriore ("Nære Abruzzo") og Abruzzo Ulteriore I og II ("Fjerne Abruzzo" I and II ), hvor "nær" og "fjern" var i forhold til kongerigets hovedstad Napoli. Abruzzo Citeriore svarer til nutidens provins Chieti. Abruzzo Ulteriore I bestod af provinserne Teramo og Pescara. Abruzzo Ulteriore II svarede til provinsen Aquila. Molise havde oprindeligt været en del af provinsen omkring Foggia, men blev overført til Abruzzi i 1806, og fungerede her som en autonom provins, indtil den blev Italiens nyeste region i 1963.

 
Kortet viser de fire provinser i Abruzzo. Med grønt er markeret motorvejene A14, A24 og A25

Geografi

redigér

Af Abruzzos areal på 10.794 km² er næsten to tredjedele dækket af bjerge. Resten består af bakker, der skråner ned mod en snæver slette, der løber langs det meste af den 129 km lange kyst mod Adriaterhavet. Bjergkæden Apenninerne løber gennem Abruzzo og når her de højeste punkter på den italiensk halvø, Corno Grande i Gran Sasso massivet (2.914 m) og Monte Amaro i Maiella-gruppen (2.795m). De vigtigste floder er Aterno-Pescara, Sangro og Tronto. Abruzzo har været ramt af adskillige jordskælv gennem årene.

Abruzzo er delt i de fire provinser: Aquila, Chieti, Pescara og Teramo.

Skemaet viser klimadata for de vigtigste byer i Abruzzo. (Tallet med stjerne er anslået)

By Breddegrad Middeltemperatur
vinter (°C)
Middeltemperatur
sommer (°C)
Regn (mm) Mest regnfulde årstider
Pescara 42° 27' 6,3 23,3 682 efterår vinter
Chieti 42° 21' 6,6 24,5 1002 efterår vinter
Teramo 42° 21' 5,5 25,0 790 forår efterår
L'Aquila 42° 21' 2,1 21,8 722 forår efterår
Avezzano 42° 21' 2,5 22,9 817 efterår vinter
Sulmona 42° 22' 3,9 24,7 600* efterår

Demografi

redigér

I 2006[1] blev der født 11.087 (0,85 %), og der døde 13.223 (1,01 %), hvilket gav et fødselsunderskud på 2.136 (-0,16 %). Procenterne er i forhold til folketallet i 2005. Husstandene bestod i gennemsnit af 2,6 personer. Den 31. december 2006 var befolkningstallet 1.309.797, hvoraf 48.018 var udlændinge (3,7 %).

De vigtigste byer

redigér

Skemaet viser de 15 kommuner med højest befolkningstal, sorteret efter opgørelsen pr. 31. december 2007 (Kilde: ISTAT – det italienske statistiske kontor).

 
Pescara er regionens største by
 
L'Aquila er den næststørste by, men er alligevel regionshovedstad
 
Teramo er provinshovedstad og tredjestørste by
 
Chieti er ligeledes provinshovedstad, og er fjerdestørst
Våben By Folketal Provins Areal
(km²)
  Pescara 123.069 Pescara 34
  L'Aquila 72.913 L'Aquila 467
Teramo 54.926 Teramo 151
Chieti 54.903 Chieti 58
Montesilvano 47.695 Pescara 23
Avezzano 41.027 L'Aquila 104
Vasto 39.005 Chieti 70
Lanciano 36.570 Chieti 66
Sulmona 25.327 L'Aquila 58
Roseto degli Abruzzi 24.533 Teramo 52
Francavilla al Mare 24.043 Chieti 22
Ortona 23.801 Chieti 70
Giulianova 23.216 Teramo 27
San Salvo 18.646 Chieti 36
  Spoltore 17.711 Pescara 36
  1. ^ Kilde: demo.istat.it Arkiveret 20. september 2012 hos Wayback Machine
 
Wikimedia Commons har medier relateret til:

42°13′N 13°50′Ø / 42.22°N 13.83°Ø / 42.22; 13.83