Acarnaniabjergene

Acarnaniabjergene (græsk: Ακαρνανικά όρη, Akarnanika ori) er en bjergkæde i den nordvestlige del af den regionale enhed Aetolien-Acarnanien i det periferien vestlige Vestgrækenland. Den strækker sig fra landsbyen Monastiraki, nær Vonitsa, i nord til Astakos i syd, med en samlet længde på næsten 40 km. Det Joniske Hav ligger mod vest.

Acarnaniabjergene
Akarnanika ori
Ionian sea islands, pic1.JPG
Aitoliaen-Akarnaniens kyst med Acarnaniabjergene i baggrunden set fra Lefkas.
Højeste punkt
Bjergtop 1.589 moh. (Psili Koryfi)
Højde 1.589 m
Koordinater 38°45′29″N 20°59′38″Ø / 38.75806°N 20.99389°Ø / 38.75806; 20.99389Koordinater: 38°45′29″N 20°59′38″Ø / 38.75806°N 20.99389°Ø / 38.75806; 20.99389
Dimensioner
Længde 40 km
Navngivning
Lokalt navn Ακαρνανικά όρη,
Geografi
Acarnaniabjergene ligger i Grækenland
Acarnaniabjergene
Acarnaniabjergene
Land Grækenland
Beliggende i Aetolien-Acarnanien
Periferi Vestgrækenland

ToppeRediger

Bjergene består af kalksten og er generelt golde med undtagelse af de nordlige sider. Den højeste top er Psili Koryfi (græsk: Ψηλή Κορυφή, hvilket betyder "høj top") på 1.589 meter.[1] Direkte sydøst for Psili Koryfi ligger Boumistos-bjerget, der er på 1.573 meter. Boumistos fik sit navn på grund af de mange lynnedslag, nær toppen. Vest for Boumistos og Psili Korfi ligger Misovouni, der er på 1.338 meter. Vest for Misovouni ligger Serekas-bjerget, der tårner sig 1.171 meter over Det Joniske Hav. På de vestlige forbjerge af Serekas ligger klostret Agios Dimitrios, der drives af et par nonner. Nord for Psili Koryfi ligger bjerget Perganti, der har en højde på 1.428 meter. På toppen af Perganti er et radiotårn, der betjener regionen omkringden Ambraciske bugt. Den nordligste kæde af området er Agriovouni, der når 563,5 moh.

NaturRediger

Acarnaniabjergene har flere forskellige plantearter, såsom egetræet (quercus) og græsk ædelgran (abies cephalonica). Området er også et vigtigt for bevarelse af rovfugle og ørne.[2]

ReferencerRediger