Activity-based costing
Activity-based costing (ABC, aktivitetsbaseret omkostningsfordeling) er en regnskabsmæssig metode til fordeling af omkostninger på produkter, serviceydelser og kunder. Metoden anvendes især ved budgettering og budgetkontrol.
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/cf/Activity-based_Costing.png/300px-Activity-based_Costing.png)
Metoden baseres på en model som består i, at ressourcer anvendes i aktiviteter til understøttelse af omkostningsobjekter (produkter, serviceydelser og kunder). De indirekte omkostninger samles på et antal ressourcekategorier (R i figuren nedenfor). Herfra fordeles de til aktiviteter (A) efter disses træk på ressourcerne (RCD – resource cost drivers), og herfra atter videre til omkostningsobjekterne (O) ved hjælp af let målbare aktivtetsmål (ACD – activity cost drivers). Direkte omkostninger – materialer (DM) og løn (DL) – henføres direkte til omkostningsobjekterne.
Activity-based costing blev udviklet af Robin Cooper og Robert S. Kaplan i 1970'erne og 80'erne, hvor de i produktionsvirksomheder konstaterede, at de direkte omkostninger kom til at udgøre en stadig mindre del af de samlede omkostninger. Den traditionelle omkostningsfordelingsmetode – fullcost – fordeler indirekte omkostninger proportionalt med de direkte omkostninger og medfører dermed en stigende vilkårliged med risiko for fejldispositioner til følge.
Kilder og henvisninger
redigér- Robert S. Kaplan og Robin Cooper: Cost & Effect, Massachusetts 1998, ISBN 0-87584-788-9.