Adolfo Bonilla
Adolfo Bonilla y San Martín (født 27. september 1875 i Madrid, død 17. januar 1926 sammesteds) var en spansk forfatter.
| Adolfo Bonilla | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
Adolfo Bonilla y San Martín  23. september 1875 Madrid, Spanien |
| Død |
17. januar 1926 (50 år) Madrid, Spanien |
| Nationalitet |
 Spansk |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Universidad de Madrid |
| Medlem af |
Real Academia Española, Real Academia de la Historia, Comisión General de Codificación[1], Real Academia de Ciencias Morales y Políticas, Kongelige Akademi for videnskab og kunst i Barcelona |
| Beskæftigelse |
Filolog, jurist, historiker, litteraturkritiker, filosof |
| Fagområde |
Filologi, litteraturkritik, filosofi, jura |
| Arbejdsgiver |
Universidad de Madrid |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Storkors af Isabella den Katolskes Orden (1925) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Bonilla blev professor i filosofi ved Madrids Universitet 1905. Han var discipel af Marcelino Menéndez Pelayo og brugte pseudonymet El bachiller Mantuano under mange artikler i "La revista contemporanea", "La España moderna" med flere tidsskrifter. Disse artikler behandler filosofiska, litteraturhistoriske og juridiske emner. I 1915 opsatte Bonilla tidsskriften "La revista critica hispano-americana". Sammen med Julio Puyol skrev Bonilla den historiske roman La hosteria de Cantillana (1902).
Kilder redigér
- Bonilla y San Martin, Adolfo i Nordisk familjebok (2. udgave, 1922)