Adslev Kirke

bygning i Skanderborg Kommune

Adslev Kirke ligger i Skanderborg Kommune, (tidligere Hjelmslev Herred, Skanderborg Amt)

Adslev Kirke
Adslev Kirke.jpg
Adslev Kirke
Generelt
Opført 1100-tallet
Geografi
Adresse Gl Ryvej 20, Adslev, 8362 Hørning
Sogn Adslev Sogn
Pastorat Hørning-Blegind-Adslev Pastorat
Provsti Skanderborg Provsti
Stift Århus Stift
Kommune Skanderborg Kommune
Kommune (1970) Hørning Kommune
Eksterne henvisninger
www.adslevkirke.dk
Oversigtskort

Kor og kirkeskib er opført granitkvadre over skråkantsokkel i romansk stil. Våbenhus er fra slutningen af 1800-tallet, og tårn er fra 1925. Murværket er præget af omsætninger i nyere tid, så bortset fra den retkantede syddør, ses kun svage spor af oprindelige enkeltheder. Våbenhuset er fra slutningen af 1800-tallet, tårnet fra 1925. Kirken blev hovedistandsat i 1934.

Korbuen er ændret til en spidsbue i sengotisk tid, i forbindelse med indbygning af krydshvælv i kor og skib. Altertavlen fra 1916 har maleri af Rud-Petersen fra 1913. I kirken er ophængt tre figurer fra en sengotisk altertavle, som blev kasseret i 1595. Prædikestolen er fra 1855.

I koret og skibets hvælv ses kalkmalerier, som er udført 1480-1498. Kalkmalerierne blev afdækket og restaureret i 1969, de blev genrestaureret i 2000. I korets østkappe ses en blomstervase og årstallet 1498. I korets nordkappe ses malerens signatur, en stol, hvor ryggen ender i et kors, denne signatur findes også i Hvilsted Kirke og Sønder Vissing Kirke. I hvælvet over døbefonten ses tre roser, som var symbol for biskop Jens Iversen Lange.

Den romanske granitfont har dobbeltløver med mandshoved på kummen

Eksterne kilder og henvisningerRediger

 Spire
Denne artikel om en kirke er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.