Agersted
Agersted er en mindre by i det østlige Vendsyssel med 541 indbyggere (2024)[1].
Agersted | |
---|---|
Overblik | |
Land | Danmark |
Region | Region Nordjylland |
Kommune | Brønderslev Kommune |
Sogn | Agersted Sogn |
Postnr. | 9330 Dronninglund |
Demografi | |
Agersted by | 541[1] (2024) |
Kommunen | 36.614[1] (2024) |
- Areal | 633,18 km² |
Andet | |
Tidszone | UTC +1 |
Hjemmeside | www.agersted-by.dk |
Oversigtskort | |
Agersted er beliggende 8 kilometer nordøst for Dronninglund. Byen ligger i Region Nordjylland og hører under Brønderslev Kommune. Agersted er beliggende i Agersted Sogn.
Historie
redigérAgersted opstod på bar mark der hvor, jernbanen anlagt i 1899 passerede forbi et T-kryds mellem landevejen til Gammel Agersted og en vej mod Voerså. Omkring århundredeskiftet beskrives forholdene således: "Agersted med Pige- og Drengeskole, Missionshuset „Salem“ (opført 1894), Sparekasse (opr. 1/4 1870; 31/3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 106,982 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 15,934 Kr., Antal af Konti 570), Mølle, Markedsplads (Marked i September) og Jærnbanestation".[2] Allerede kort efter anlæggelsen opstod der en lille stationsby: i 1906 havde Agersted 194 indbyggere, i 1911 238 indbyggere og i 1916 310 indbyggere.[3]
I mellemkrigstiden var stationsbyen voksende men efter 2. verdenskrig stagnerede den: i 1921 385 indbyggere, i 1925 440, i 1930 464, i 1935 469, i 1940 522, i 1945 557, i 1950 542, i 1955 535, i 1960 521[4] og i 1965 516 indbyggere.[5] I 1930 var erhvervssammensætningen: 40 levede af landbrug, 198 af industri og håndværk, 68 af handel, 40 af transport, 7 af immateriel virksomhed, 56 af husgerning, 47 var ude af erhverv og 2 havde ikke angivet oplysninger.[6] Fraværet af både egentlig industri og oplandsrettet virksomhed bidrog til byens stagnation.
I årene op til og under 2. verdenskrig var op mod 90% af Agersteds indbyggere med i DNSAP, det danske nazistparti. Byens daværende dyrlæge var fremtrædende medlem af partiet, og det menes at han har agiteret så godt for sagen, at næsten alle andre i byen sluttede op om nazi-partiet.[7]
Noter
redigér- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 109
- ^ Folketælling 1916, s. 72
- ^ Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 195
- ^ Statistiske Meddelelser 1968:3: Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 22
- ^ Statistisk Tabelværk 5 Rk Litra A Nr. 20: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. november 1930; København 1935; s. 151
- ^ "Artikel fra 10. september 2003 i Nordjyske Stiftstidende om Agersteds nazister". Arkiveret fra originalen 18. januar 2022. Hentet 15. oktober 2021.
Eksterne henvisninger
redigér- Agersted Skole Arkiveret 27. februar 2008 hos Wayback Machine