Agne Holmström

(Omdirigeret fra Agne Holmstrøm)

Olof Agne Laurentius Holmström (født 29. december 1893 i Lund, død 19. marts 1949 i Stockholm) var en svensk atlet, som deltog i OL 1920 i Antwerpen.

Agne Holmström

Personlig information
Født 29. december 1893 Rediger på Wikidata
Lunds domkyrkoförsamling, Sverige Rediger på Wikidata
Død 22. oktober 1949 (55 år) Rediger på Wikidata
Oscars kirkesogn, Sverige Rediger på Wikidata
Højde 197 cm Rediger på Wikidata
Far Olof Holmström Rediger på Wikidata
Søskende Folke Holmström Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Atletikudøver, gymnast, gymnastiklærer Rediger på Wikidata
Deltog i Sommer-OL 1920 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Medaljeoversigt
Atletik
Deltager for Sverige
Olympiske Lege
Bronze 1920 i Antwerpen 4 x 100 meterløb

Atletikkarrieren redigér

Agne Holmström blev svensk mester i både 100 og 200 meterløb samt i stafetløb i 1917. Derudover var han svensk mester i højdespring uden tilløb i 1916-1918. Hans personlige rekorder var 10,7 sekunder i 100 meterløb og 22,1 sekunder i 200 meterløb.[1]

Holmström deltog i atletik under OL 1920. Han var med på det svenske hold, som kom på tredjepladsen i holddisciplinen 4 x 100 meterløb efter USA og Frankrig. De andre på holdet var William Pettersson, Sven Malm og Nils Sandström. Svenskerne vandt deres indledende heat foran Danmark, og begge hold kvalificerede sig til finalen.[2] Holmström deltog også i det individuelle 100 meterløb, hvor han blev nummer tre i sit indledende heat, hvilket ikke var nok til at gå videre i konkurrencen.[3] I 200 meterløbet blev han nummer to i sit indledende heat og kvalificerede sig til kvartfinalen, hvor han imidlertid sluttede som nummer fem og sidst.[4]

Senere karriere redigér

Holmström blev senere idrætslærer. Desuden var aktiv på det organisatoriske plan i idrætslivet, og han var generalsekretær i Svenska gymnastikförbundet i perioden 1930-1949. I denne rolle tog han initiativ til Lingiaden, et internationalt gymnastikstævne opkaldt efter gymnastikpædagogen Pehr Henrik Ling, der blev afholdt i henholdsvis 1939 og 1949 i Stockholm. Han fungerede op gennem 1930'erne som leder for svenske gymnastikhold på udlandsrejser, heriblandt til sommer-OL 1936 i Berlin. I 1945 stod han bag en stor folkesundhedskampagne. Han var 1932-34 generalsekretær i Fédération Internationale de Gymnastique Ling.[5]

I forbindelse med Lingiaden 1949 blev der også afholdt en verdenssportsudstilling, som i modsætning til Lingiaden blev en stor fiasko på det økonomiske plan. Som ansvarlig for dette blev Holmström udsat for meget skarp kritik, og det førte til, at han i oktober samme år begik selvmord.[6]

Referencer redigér

  1. ^ Agne Holmström, olympedia.org, hentet 7. december 2020
  2. ^ 4 × 100 metres Relay, Men, olympedia.org, hentet 7. december 2020
  3. ^ 100 metres, Men, olympedia.org, hentet 7. december 2020
  4. ^ 200 metres, Men, olympedia.org, hentet 7. december 2020
  5. ^ Svenska mán och kvinnor, vol. Bind 3, Stockholm: Albert Bonniers Förlag, 1942-1948, s. 527-28, hentet 7. december 2020
  6. ^ O Agne L Holmström (svensk), Svenskt Biografisk Lexikon, hentet 7. december 2020

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne biografi om en atletikudøver er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.