Bronzino

(Omdirigeret fra Agnolo di Cosimo)

Agnolo di Cosimo, kaldet Bronzino (født 17. november 1503 i Monticelli ved Firenze, død 23. november 1572 i Firenze) var en italiensk maler.

Bronzino

Alessandro Allori, santissima trinità, 1567-1571 circa, ritratto dei maestri, bronzino.jpg

Personlig information
Født Agnolo di Cosimo di Mariano Rediger på Wikidata
17. november 1503 Rediger på Wikidata
Firenze Rediger på Wikidata
Død 23. november 1572 (69 år) Rediger på Wikidata
Firenze Rediger på Wikidata
Nationalitet Italien Italiensk
Uddannelse og virke
Elev af Pontormo, Girolamo Genga Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunstmaler, digter Rediger på Wikidata
Fagområde Malerkunst Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Grand-Duke of Tuscany Cosimo I, Francesco Maria I Della Rovere Rediger på Wikidata
Arbejdssted Firenze Rediger på Wikidata
Elever Alessandro Allori Rediger på Wikidata
Kendte værker Kristi deponering, Portræt af Eleanor af Toledo og hendes søn Giovanni de' Medici, Cappella di Eleonora, Portræt af Andrea Doria som Neptun Rediger på Wikidata
Genre Portrætmaleri, mytologisk maleri, Akt Rediger på Wikidata
Bevægelse Manierisme Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Allegori over Venus' triumf, 1540-1545, olie på træ.

Liv og gerningRediger

Bronziono har været tilknyttet Firenze størstedelen af sit liv. Han var elev af Raffaellino del Garbo og arbejdede senere under og påvirkedes stærkt af Jacopo da Pontormo. Efter et kortere ophold i Pesaro, 1530, kom han tilbage til Firenze, hvor han nød Mediciernes gunst, udførte større bestillinger for dem og malede deres portrætter. Bronzinos kunst er stærkt påvirket af Michelangelos; i sin forkærlighed for det nøgne, i sine billeders overdrevne muskulatur, forvredne stillinger og overlæssede komposition viser han sig som en stærkt maniereret efterfølger af sit store forbillede; hans kolorit er gennemgående lidet tiltalende, det nøgne marmorkoldt. I portrætfaget har han ydet noget fremragende. Firenze ejer således dygtige portrætter af ham, i Galleria degli Uffizi og Palazzo Pitti, andre udmærkede i Doria Pamphilj Galleri i Rom, i Louvre, i Berlins Museum, bl.a. Ugulino Martelli, Wiens Hofmuseum, Dresdens galleri osv. Af hans bibelske billeder skal anføres Kristus i de Dødes Rige, Uffizi.

LitteraturRediger

  • Albertina Furno, Agnolo Bronzino, Pistoia, 1902
  • Hanns Schulze, Bronzino’s Werke, 1910


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.

Eksterne henvisningerRediger