Akademikerne
Akademikerne (tidligere Akademikernes Centralorganisation (AC)) er en hovedorganisation for akademiske fagforbund.
Historie
redigérAkademikernes Centralorganisation blev dannet 1. januar 1972 ved en fusion mellem Akademikernes Samarbejdsudvalg (stiftet 1950), der dækkede de overenskomstansatte og Danske Statsembedsmænds Samråd (stiftet 1919), der repræsenterede ansatte på tjenestemandsvilkår. I april 2013 skiftede organisationen navn til blot at hedde Akademikerne. Forkortelsen AC anvendes dog stadig.[1]
Antal medlemmer
redigérAkademikerne er en paraplyorganisation for 28 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede i Danmark. Akademikerne er partipolitisk uafhængig og repræsenterer 464.800 medlemmer med en lang videregående uddannelse (pr. 1. januar 2021)[2], heraf:
- 118.429 offentligt ansatte
- 105.255 privat ansatte
- 18.122 selvstændige
- 11.945 arbejdsløse
- 115.258 ikke-erhvervsaktive medlemmer (studerende, pensionister mv.)
Akademikernes formand er Lisbeth Lintz (pr. 1. januar 2022)[3], og næstformænd er Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, og Rikke Løvig Simonsen, formand for PharmaDanmark.[4] Tidligere formænd er blandt andre Sine Sunesen (2004 - 2009) og Lars Qvistgaard (2015 - 2021)[5].
Medlemsforbund
redigér- Arkitektforbundet
- Bibliotekarforbundet
- Djøf (Danmarks Jurist- og Økonomforbund)
- Dansk Kiropraktor Forening
- Dansk Magisterforening (DM)
- Dansk Mejeriingeniør Forening
- Dansk Musikpædagogisk Forening
- Dansk Organist og Kantor Samfund
- Dansk Psykolog Forening
- De Offentlige Tandlæger
- Den Danske Dyrlægeforening
- Den danske Præsteforening
- Forbundet Arkitekter og Designere
- Forbundet Kommunikation og Sprog
- Foreningen af Akademisk Uddannede DJ-medlemmer
- Foreningen af Kliniske Diætister
- Foreningen af Skibsinspektører i Søfartsstyrelsen
- Foreningen af Speciallæger
- Forsvarsgruppen i AC
- Gymnasieskolernes Lærerforening
- Handelsskolernes Lærerforening, Adjunkt/lektorgruppen
- Ingeniørforeningen i Danmark
- JA
- Lægeforeningen
- Pharmadanmark
- Praktiserende Lægers Organisation
- Tandlægeforeningen
- Yngre Læger
Kilder
redigér- ^ Akademikernes hjemmeside. Hentet 1. marts 2014.
- ^ Akademikernes hjemmeside. Hentet 22. november, 2021
- ^ Akademikerne har valgt ny formand - Akademikerne
- ^ Akademikernes hjemmeside. Hentet 13. april 2018.
- ^ Formand - Akademikerne
Eksterne henvisninger
redigérSpire Denne artikel om en dansk forening eller organisation er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |