Pont du Gard, Frankrig fra cirka år 19 f.Kr., er medtaget på UNESCO's verdensarvsliste
Aqua Claudia, Rom

En akvædukt er en kunstig (menneskeskabt) kanal, hvis formål er at lede vand fra et sted til et andet; i snævrere betydning om en bro, der leder vand over fx en dal. Ordet akvædukt kommer af det latinske aquaeductus, og betyder egentlig vandets ledning (aqua = vand, ducere = lede). Mens en viadukt bærer vej- eller jernbanespor, fører en akvædukt således vand og er ofte hævet over landskabet, men kan naturligvis aldrig forløbe opad. Der findes store akvædukter som kan besejles af skibe.[1]

Akvædukter findes stadig mange steder rundt omkring i verden, og i f.eks Tunesien benytter hovedstaden Tunis sig stadigvæk af en gammel romersk akvædukt. Den længste af romernes akvædukter løb de 132 km fra Djebel Zaghouan i Tunesien til Karthago. Kölns vandforsyning blev ført i akvædukt de henved 100 km fra Nettersheim-området i Eifel.[2] Det antikke Köln var sikret en daglig forsyning på ca 20.000 kubikmeter friskt kildevand, tilsvarende 200 liter pr sekund. Hvis der boede 10.000 mennesker i Köln dengang, betød det 2.000 liter vand i døgnet til hver. Det meste er dog gået til byens badeanlæg, og en del til at holde virksomheder og fontæner i gang.[3] I vore dages Rom er kun Aqua Virgo, der leder frem til Trevi-fontænen, i brug i dag.[4]

Akvædukterne blev fortrinsvis brugt til at føre vand ind til byer fra kildespring eller søer i omegnen.

Akvædukter i DanmarkRediger

En akvædukt, anlagt i 1950, leder Dalgaskanalen over Lustrup bæk ved landsbyen Skarrild.[5]
En anden akvædukt ved Hollufgård nær Odense leder Hollufgård Møllebæks vand over Lindved Å.[6]
Desuden er der ved Lindved Mølle) syd for Odense Danmarks måske længste akvædukt, hvorom det i fredningsbeskrivelsen hedder at "Tilløbet sker gennem en 2,5 kilometer lang kanal, som sine steder er bygget af tørvediger og ligger op til 3 meter over de omgivne landbrugsjorder. Andre steder er kanalen gravet ned i terrænet. Anlægget, som gennemstrømmes af Lindved Å, stammer fra 1600-tallet og er ganske imponerende".[7] Kanalen eller akvædukten krydser undervejs vandløbet Volderslev-Lindved Afløbet.[8]

HenvisningerRediger

  1. ^ Den sejlbare akvædukt i Håverud, Sverige
  2. ^ Römerkanal
  3. ^ Peter Ørsted: Romerne – dagligliv i det romerske imperium (s. 107-8), forlaget Gyldendal, København 1991, ISBN 87-01-72010-4
  4. ^ |CITS| Tutorial: Problem: Roman Infrastructure 3
  5. ^ Dalgaskanalen - omtale og billeder på Skarrild.dk
  6. ^ Akvædukten ved Hollufgård - billede på sanseportal.dk
  7. ^ Lindved Mølle og Å - Danmarks Naturfredningsforening om fredningen
  8. ^ OpenStreetMap - Kortudsnit fra Lindved Å's vandløbskrydsning

LitteraturRediger

Tønnes Bekker-Nielsen, Kedelsten og marmor. Sfinx årg. 15 (2002) nr. 1, s. 10-11.

Sextus Julius Frontinus, Roms akvædukter, på dansk ved Jørgen Hansen. København 1986. ISBN 87 7289 015 0.

H.V. Morton, Roms fontæner. København 1973.

Se ogsåRediger

Wikimedia Commons har medier relateret til:
 Stub
Denne arkitekturartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.