Ikke at forveksle med Allan Davis.

Alan Roger Davies (født 6. marts 1966 i Loughton) er en engelsk komiker, stand-up-komiker og skuespiller, der bedst er kendt for sin rolle i den britiske tv-serie Jonathan Creek og som den faste paneldeltager i det britiske tv-program QI.

Alan Davies
Alan Davies i 2007
Personlig information
Fulde navnAlan Roger Davies
Født6. marts 1966 (58 år)
Loughton, Essex
NationalitetStorbritannien Britisk
BopælIslington, London
ÆgtefælleKatie Davies (født Maskell) (2007-nu)
BørnSusie (født 9. december 2009)
Robert (født 18. juni 2011)
RollerJonathan Creek i Jonathan Creek
sig selv i QI

Tidlige liv

redigér

Davies blev født i Loughton i Essex og voksede op i Chingford i London. Hans mor døde af leukæmi, da han var seks år, og han blev opdraget med sine to søskende af deres far, der var bogholder. I 1982 gik han ud af skolen.[1] I 1988 dimitterede Davies fra University of Kent i drama og i 2003 fik han en æresdoktorgrad på universitet.[2]

Karriere

redigér

Stand-up

redigér

I 1988 begyndte Davies at lave stand-up i en Labour-klub i Whitstable. Han blev inspireret til det, mens han gik på universitetet, hvor han komikere som Billy Connolly. i 1991 blev han kåret som den bedste unge komiker af Time Out og i 1994 fik han Edinburgh Festivalens kritikerpris. I 1995 fik en videooptagelse af hans optræden på Lyric Theatre en god modtagelse.[3]

I 1998 udkom et af Davies' shows på dvd. Det hed Urban Trauma.[4]

Efter næsten 12 års pause fra stand-up, turnerede Davies i 2011 i Australien og i 2012 i Storbritannien med sit show Life is Pain.[5]

I 1994 og 1995 var Davies vært for BBC Radio 1-programmet Alan's Big One. Programmet kørte i 13 timelange episoder.[6]

I 1998 var Davies med i BBC Radio 4-programmet The Alan Davies Show som medforfatter og hovedrolleindehaver. Programmet handlede om den usuccesfulde skuespiller Alan Davies og hans venner. Programmet kørte i en sæson på seks episoder.[7]

I 2004 og i 2007 var Davies med i radioprogrammet About a Dog. Han spillede hunden Jack.[8]

I 1995 spillede Davies rollen som Simon Treat i Channel 4-programmet One for the Road. Programmet var en parodi på et rejseprogram.[9]

I 1998 og 2000 spillede Davies hovedrollen Russell Boyd i komedieserien A Many Splintered Thing.[10]

I 2001 spillede Davies hovedrollen Robert Gossage (Bob) i komediedramaet Bob and Rose, som en en homoseksuel mand, der bliver forelsket i en kvinde. Serien kørte i en sæson på seks episoder,[11] og vandt i prisen som bedste komedieserie ved British Comedy Awards i 2001.[12]

Davies spillede i 2004 og 2005 rollen som Henry Farmer i dramaserien The Brief, men holdt op efter to sæsoner og serien stoppede.[13]

I 2008 spillede Davies med i to episoder af serien Hotel Babylon.[14]

Davies spillede med i et afsnit af tv-serien Lewis i 2010. Det var afsnit 14 ud af 23, der hed Lewis: Your Sudden Death Question.[15] I 2010 spillede han også hovedrollen Roland White – en kok – i komedieserien Whites. Whites kørte en enkelt sæson på seks afsnit.[16]

I 2011 spillede Davies med i to afsnit af tv-serien Little Crackers.[17]

Jonathan Creek

redigér

I 1997 fik Davies rollen som den intelligente og afdæmpede Jonathan Creek[18] i BBC-serien Jonathan Creek. Rollen som Creek gav Davies berømmelse og popularitet.[3] Serien løb regelmæssigt til 2004 og var en blanding af krimi, drama og komedie. I 2009 og 2010 kom der to yderligere episoder.[19] I 1998 vandt Jonathan Creek en BAFTA for bedste dramaserie.[20]

Siden 2003 har Davies været fast paneldeltager i BBC-programmet QI, hvor Sandi Toksvig er vært. Han har været med i alle normale episoder, men i en enkelt episode var han kun med i introen, der var forhåndsindspillet, fordi han var til Champions League finalen under optagelsen.[21]

I 2004 spillede Davies hovedrollen i dramaet Roman Road. Davies spillede rollen som Vince, der sammen med sin ven Matt, begiver sig ud på en rejse på en romersk vej.[22]

I 2006 spillede Davies hovedrollen i dramafilmen The Good Housekeeping Guide.[23]

Davies spillede i 2007 med i filmatiseringen af Agatha Christie-romanen Mod nulpunktet af samme navn.[24]

Davies havde en rolle i filmen Hormoner, hængerøve og hårde bananer fra 2008.[25]

Privatliv

redigér

Den 13. januar 2007 blev Davies gift med Katie Maskell, efter seks måneders forlovelse. De mødtes i 2005 backstage til QI-studiet. Komiker Bill Bailey var Davies' forlover ved brylluppet.[26] Den 9. december 2009 blev parrets første barn, datteren Susie, født.[27][28] Den 18. juni 2011 blev parrets andet barn, sønnen Robert, født.[29]

Davies er pescetar[1] og har lagt stemme til en antivivisektionsvideo, der hedder "Wasted Lifes" (spildte liv) for foreningen Animal Aid.[30]

Davies er ateist.[31]

I 2007 bed Davies beruset i øret på en hjemløs mand. Han (Davies) havde været til begravelse forinden.[32]

Davies er fan af fodboldklubben Arsenal F.C. og var på et tidspunkt vært for podcastet It's Up For Grabs Now, der diskuterer Arsenal F.C.-relevante emner.[33] Siden den 18. januar 2011 har Davies været vært for Arsenal-podcastet The Tuesday Club.[34]

  1. ^ a b "Alan Davies' biografi på IMDB". Hentet 17. juli 2012.
  2. ^ "How Long is a Piece of String" (engelsk). Hentet 17. juli 2012.
  3. ^ a b "Alan Davies' biografi på BFI Screenonline" (engelsk). Hentet 17. juli 2012.
  4. ^ "Urban Trauma på IMDB". Hentet 17. juli 2012.
  5. ^ "Alan Davies - Life is Pain UK Tour" (engelsk). Arkiveret fra originalen 2. juli 2012. Hentet 17. juli 2012.
  6. ^ "Alan's Big One på epguide" (engelsk). Hentet 17. juli 2012.
  7. ^ "The Alan Davies Show på The British Comedy Guide" (engelsk). Hentet 17. juli 2012.
  8. ^ "Big names and new comedy in the Autumn season on Radio 4" (engelsk). Hentet 17. juli 2012.
  9. ^ "One for the Road". Hentet 17. juli 2012.
  10. ^ "A Many Splintered Thing". Hentet 18. juli 2012.
  11. ^ "Bob and Rose på IMDB". Hentet 18. juli 2012.
  12. ^ "Bob and Rose - Awards" (engelsk). Hentet 18. juli 2012.
  13. ^ "The Brief på IMDB". Hentet 18. juli 2012.
  14. ^ "Full cast and crew for "Hotel Babylon" på IMDB". Hentet 18. juli 2012.
  15. ^ "Full cast and crew for "Lewis: Your Sudden Death Question" på IMDB". Hentet 18. juli 2012.
  16. ^ "White på BBC" (engelsk). Hentet 18. juli 2012.
  17. ^ "Full cast and crew for "Little Crackers" på IMDB". Hentet 18. juli 2012.
  18. ^ "Who is Jonathan Creek?" (engelsk). Hentet 17. juli 2012.
  19. ^ "Jonathan Creek på IMDB" (engelsk). Hentet 17. juli 2012.
  20. ^ "1998 BAFTA Awards på IMDB". Hentet 18. juli 2012.
  21. ^ QI – (Divination) Episode 10, sæson D.
  22. ^ "Roman Road på IMDB". Hentet 18. juli 2012.
  23. ^ "The Good Housekeeping Guide på IMDB". Hentet 18. juli 2012.
  24. ^ "Full cast and crew for Mod nulpunktet på IMDB". Hentet 18. juli 2012.
  25. ^ "Hormoner, hængerøve og hårde bananer på IMDB". Hentet 17. juli 2012.
  26. ^ "Katie Davies: My life married to Alan Davies, London's funniest man" (engelsk). Hentet 18. juli 2012.
  27. ^ "9. December 2009 - Alan Davies" (engelsk). Twitter. Hentet 18. juli 2012.
  28. ^ "9. december 2009 - Stephen Fry" (engelsk). Twitter. Hentet 11. februar 2010.
  29. ^ "18. juni 2011 - Alan Davies". Twitter. Hentet 18. juli 2012.
  30. ^ "Wasted Lives". Animal Aid. 3. juli 2006. Arkiveret fra originalen 17. september 2010. Hentet 18. juli 2012.
  31. ^ QI (Bible) Episode 4, sæson B klippet
  32. ^ "Jonathan Creek star Alan Davies 'bit homeless man's ear in drunken attack'" (engelsk). Daily Mail. 14. december 2007. Hentet 18. juli 2012.
  33. ^ "It's Up For Grabs Now" (engelsk). Playback Media. Hentet 19. juli 2012.
  34. ^ "The Tuesday Club" (engelsk). Arkiveret fra originalen 5. august 2012. Hentet 19. juli 2012.

Eksterne henvisninger

redigér