For andre betydninger af ordet Volta, se Volta.

Alessandro Giuseppe Antonio Anastasio Volta (født 18. februar 1745 i Como, Lombardiet, Italien, død 5. marts 1827 i Como, Lombardiet, Italien) var en italiensk fysiker, som er internationalt kendt for især at have udviklet det elektriske batteri.

Alessandro Volta

Personlig information
Født 18. februar 1745 Rediger på Wikidata
Como, Italien Rediger på Wikidata
Død 5. marts 1827 (82 år) Rediger på Wikidata
Como, Italien Rediger på Wikidata
Gravsted Alessandro Voltas gravsted Rediger på Wikidata
Nationalitet Italien Italiensk
Ægtefælle Teresa Mo Rediger på Wikidata
Barn Zanino Volta Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Medlem af Accademia Nazionale Virgiliana,
Académie des sciences,
Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi,
Académie des sciences, belles-lettres et arts de Rouen,
Accademia delle Scienze di Torino (fra 1794) med flere Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Fysiker, opfinder, akademiker, kemiker Rediger på Wikidata
Fagområde Fysiologi Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Universitetet i Pavia Rediger på Wikidata
Arbejdssted Terranova Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Ridder af Æreslegionen,
Fellow of the Royal Society,
Copleymedaljen (1794),
Jernkroneordenen Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Biografi redigér

Som barn blev Alessandro Volta sendt på jesuit-skole, idet hans forældre, Filippo Volta og Maria Maddalena Inzaghi, ønskede at han skulle blive jesuit.

I 1774 blev han fysiker på den royale skole i sin hjemby Como. Han havde altid drømt om at studere elektricitet, og som ung studerende skrev han et digtlatin, om sine intentioner og om elektricitet i det hele taget.

I 1775 forbedrede Volta elektroforet, et apparat som fremstiller ladninger af statisk elektricitet. I perioden 1776-1777 studerede han gasarter, hvilket førte til opdagelsen af metangas. Senere i 1779 blev Volta professor i eksperimentalfysikuniversitetet i Pavia. Han giftede sig i 1794 med Teresa Peregrini (datter af grev Ludovico Peregrini) med hvem han fik tre sønner.

I 1800 udtænkte Volta den såkaldte Voltasøjle, som er forløberen for det elektriske batteri. Volta fastsatte, at det mest effektive par ulige metaller at producere strøm med, er zink og sølv.

Efter at have erobret Lombardiet gjorde Napoleon, som følge af Voltas fascinerende opdagelser, ham til greve og senator i 1810. Volta trak sig som 74-årig tilbage fra sit hverv i 1819. Efter sin død i 1827 (som 82-årig) blev Volta begravet i sin fødeby Como. Nær Como-søen ligger nu et museum, det såkaldte Tempio Voltiano, som foreviser hans opfindelser og fortæller om hans opdagelser.

Måleenheden for elektrisk spænding volt, som blev etableret i 1881, er opkaldt efter Alessandro Volta.

Se også redigér

Eksterne henvisninger redigér