Alfred Woltmann

Alfred Woltmann (født 18. maj 1841 i Charlottenburg, død 6. februar 1880 i Menton) var en tysk kunsthistoriker. Han var sønnesøn af Karl Ludwig von Woltmann.

Alfred Woltmann
Født	18. maj 1841 Charlottenburg, Berlin, Tyskland
Død	6. februar 1880 (38 år) Menton, Frankrig
Nationalitet	Tysk
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Französisches Gymnasium Berlin
Beskæftigelse	Universitetsunderviser, kunsthistoriker, lærer
Arbejdsgiver	Humboldt-Universität zu Berlin, Karlsuniversitetet
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Woltmann studerede i Berlin og München, blev 1867 privatdocent ved Berlins Universitet, 1868 ordentlig professor i kunsthistorie ved Polytechnikum i Karlsruhe, 1874 ved Karlsuniversitetet i Prag og 1878 i Strassburg.

Woltmanns fornemste arbejder er Hans Holbein der jüngere (1865), Holbein und seine Zeit (1866–68; anden udgave 1874–76), Baugeschichte Berlins bis auf die Gegenwart (1872), Geschichte der deutschen Kunst im Elsass (1876) og Aus vier Jahrhunderten niederländisch-deutscher Kunstgeschichte (1878). Han forberedte det store værk Geschichte der Malerei i samarbejde med Karl Woermann, der fortsatte og fuldbyrdede det.

Kilder

• Woltmann, 2. Alfred i Nordisk familjebok (2. udgave, 1921)