Åbn hovedmenuen
I 1930'erne, 40'erne og 50'erne tog byggeriet af almene boliger for alvor fart i Danmark. Mange af de almene boliger fra den tid er karakteristiske murstensbyggerier i de større byer.

En almen bolig er en bolig, der er administreret af en af almen boligorganisation. Ofte benyttes udtrykket almennyttig bolig.

Der findes mere end en halv million danske almene boliger.[1]

Indholdsfortegnelse

Typer af almene boligerRediger

Almenboligloven beskriver tre typer af almene boliger:

  • Almene familieboliger
  • Almene ungdomsboliger
  • Almene ældreboliger

Der kan være tale om lejligheder, rækkehuse, huse mv.

OrganiseringRediger

De almene boliger er typisk samlet i afdelinger af boligforeninger. De enkelte afdelinger udgør en selvstændig økonomisk enhed, og er styret af en bestyrelse, som vælges på det årlige afdelingsmøde (afdelingens generalforsamling). Hver bolig har minimum to stemmer på afdelingsmødet.

AnvisningsrettenRediger

En del af beboerne i almene boliger er personer med særlige boligbehov. Boligerne er nemlig opført med støtte, hvor de enkelte kommuner via en anvisningsret har mulighed for at disponere over typisk hver 4. lejlighed.[2]

Kommunerne benytter denne anvisningsret til personer/familier, som ikke er istand til selv at løse sit boligproblem på en rimelig måde. Personer med få økonomiske og sociale ressourcer bliver prioriteret højere, men hensynet til børn og andre beboerer (naboer) kan f.eks. også indgå i beslutningen.[3]

HuslejenRediger

Huslejen kan være lav i forhold til andre boliger. Dels fordi boligerne er bygget med offentlig støtte, og dels fordi huslejen er omkostningsbestemt, så den generelle stigning i boligpriserne ikke har påvirket lejen. Tidligere var dog en stor del opførelsen af boligerne, dog finansieret med indekslån, hvor restgælden opskrives med inflationen. Dermed er huslejen i de ældste af boligerne påvirket af prisudviklingen i Danmark.

VedligeholdelseRediger

Vedr. almene boligers vedligeholdelsesordninger se: A-ordningen, B-ordningen og M-ordningen.

Retten til at bytte lejeboligRediger

Lejer har i følge almenlejeloven ret til at bytte bolig med andre lejere. Udlejeren kan dog modsætte sig dette, hvis lejeren ikke har haft boligen i 3 år. Herudover kan der være begrænsninger i retten, såfremt antallet af beboere i boligen ændrer sig.

Salg af familieboligerRediger

Fra 2005 blev en midlertidig forsøgsordning indført, som gjorde det muligt at privatisere de almene boliger.[4] Det foregår ved, at kommunen eller boligforeningen ansøger Socialministeriet om, at lejerne skal få mulighed for at købe den bolig, de bor i. Et flertal af lejerne i en afdeling skal på et afdelingsmøde stemme for at tilbyde lejerne muligheden. Herefter kan lejerne overtage boligen som ejerbolig med et rente- og afdragsfrit lån på 30 pct. af købesummen. Boligens købesum bliver markedsprisen, som fastsættes af en ejendomsmælger. Lånet ydes af Landsbyggefonden, og forfalder til indfrielse ved fraflytning. Forsøgsordningen løb til 1. januar 2008, men forventes erstattet af en permanent ordning.[5]

Noter & kilderRediger

Eksterne henvisningerRediger

M ordningen, vedrører vedligeholdelsesordninger for almene lejeboliger, som reguleres efter lov om leje af almene boliger.