Åbn hovedmenuen

Vedbend (art)

(Omdirigeret fra Almindelig Vedbend)

Vedbend (Hedera helix), også kaldet almindelig vedbend, er en stedsegrøn lian, der vokser på muldbund i skove, krat og parker. Vækstformen er dels krybende, dels klatrende. Den klatrer ved hjælp af særlige klatrerødder på grenene. Hele planten, og også bærrene, er giftig. Den kendes også under det tyske navn Efeu.

Vedbend
Vedbend i den blomstrende fase, hvor bladlapperne mangler.
Vedbend i den blomstrende fase,
hvor bladlapperne mangler.
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Apiales (Skærmplante-ordenen)
Familie Araliaceae (Vedbend-familien)
Slægt Hedera (Vedbend-slægten)
Art H. helix
Videnskabeligt artsnavn
Hedera helix
L.
Hjælp til læsning af taksobokse

Vedbend er værtsplante for skovblåfugl.[1]

BeskrivelseRediger

Barken er brun med et lidt rødligt skær. Senere bliver den mørkegrå. Knopper og skud er filthårede. Knopperne er lysegrønne. Bladene er spredte, 3-5 lappede og helrandede. Bladnerverne ses som tydelige, hvide streger.

På blomstrende skud mangler lapperne. Her er bladene i stedet ovale og helrandede. Alle blade er mørkegrønne med en lysere underside. Blomsterne sidder samlet i kugleformede stande på særlige, oprette skud. Blomsterne er gulgrønne og ses i oktober-november. Frugterne er blåsorte bær, der modner hen på foråret, næste år.

Roden er tæt forgrenet, men den ligger øverligt.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 10 x 25 m (50cm/år).

VoksestedRediger

Vedbend gror i løvskove på fugtig og muldrig bund. Den findes kun i de vintermilde egne af Vesteuropa. Den er almindelig i Østdanmark.

AnvendelseRediger

 
Vedbend omkring vinduer på bygning ved Nordre Ringgade i Aarhus.

Vedbend anbefales af NASA forskere som indendørs potteplante, da den er særlig god til at rense luften for visse luftforurenende stoffer.[2] Vedbend bruges også som vækst på bygningsfacader, et eksempel er Aarhus Universitet, hvor flere bygninger har store partier med vedbend.[3][4]

SorterRediger

  • 'Arborea' er en stiklingeformeret klon af den voksne plante. Derfor har den smalle blade og blomster. Den udvikler sig til en busk og har ikke klatrerødder.
  • 'Helil' (Dafo) er en småbladet klon af arten.
  • 'Hestor' (Dafo) er en storbladet klon af arten.

BillederRediger

ReferencerRediger

  1. ^ Stoltze, Michael. "Få flere sommerfugle i haven". https://dansknatur.wordpress.com. Hentet 29. maj 2019.  Teksten " Dansk Natur " ignoreret (hjælp); Ekstern henvisning i |website= (hjælp)
  2. ^ Artikel fra NASA
  3. ^ En ny og fælles historie
  4. ^ Vinteraktivitet i Universitetsparken


 Søsterprojekter med yderligere information:



KilderRediger

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.

Eksterne henvisningerRediger