Almindelig tretorn (Gleditsia triacanthos) er et middelstort, løvfældende træ. Væksten er først slank, men se­nere bliver den skærm­formet. Hovedstammen er tilbøjelig til at danne tveger. grenene er uregelmæssige, næsten vand­rette med opadbøjede spidser. Tretorn kendes bedst på de forgrenede torne.

Almindelig tretorn
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Fabales (Ærteblomst-ordenen)
Familie Fabaceae (Ærteblomst-familien)
Slægt Gleditsia (Tretorn)
Art G. triacanthos
Hjælp til læsning af taksobokse

Beskrivelse redigér

Bar­ken er først glat og olivengrøn med lange, let krumme torne. Bliver derefter lysegrå med fine, langs­gående striber. Til sidst er barken grå og ganske svagt furet. På alle grene og også på stammen dannes glinsende brune, sylespidse torne med side­torne. Ofte sidder de endda i tætte bundter. Knopperne sidder spredt. De er gan­ske små og findes som kegleformede for­højninger oven over bladarrene. Løvspringet sker meget sent.

Bladene er fjer­snitdelte og ligefinnede. Småbladene er smalt ægformede med hel rand in­derst og rundtakket rand yderst. Over- og undersi­derne er ensartede lyse­grønne, men oversiden er mest blank. Høstfarven er smør­gul, og løvfaldet sker meget tidligt. Hanblomsterne sidder hver for sig på hårede stilke, mens hunblomsterne sidder i klaser. Begge typer blomster er gulgrønne og klokke­formede. Frugterne er lange, gulgrønne, senere brune bælge. Frøene modner ikke her i landet.

Hovedroden er en kraftig pælerod, og ligesom de få side­rødder når den langt ned, hvis ellers jor­den er luftig nok. I de fleste til­fælde er dan­ske jorde dog for dår­ligt drænede og for fugtige til, at træet får en ordentlig rod.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 20 x 7 meter (30 x 20 centimeter/år) – dette gælder dog kun i hjemlan­det. Her bliver træet måske højst 10 x 5 meter!.

Hjemsted redigér

Almindelig tretorn stammer fra det østlige og centrale USA, hvor den vokser på varme, tørre og kalkholdige bjergskråninger som del af de blandede løvskove ind mod prærien.

I nærheden af Indianapolis findes den fx voksende sammen med blandt andre hvidelm, amerikansk nældetræ, sølvløn, hvidask, skarlagenhvidtjørn, sort valnød, klatrevildvin og amerikansk konval, men i øvrigt betragtes den dér som en aggressiv pionerart, som er et landskabsukrudt.



 Søsterprojekter med yderligere information: