Alphonse de Lamartine

fransk poet og politiker

Alphonse Marie Louis de Prat de Lamartine (21. oktober 179028. februar 1869) var en fransk digter og politiker. Lamartine regnes som den vigtigste digter på fransk i den romantiske epoke. Hans poesi har også inspireret Paul Verlaine og andre symbolister som senere i 1800-tallet bragte en fornyelse i fransk og europæisk lyrik.

Lamartine, fotograferet af Nadar i 1856.

Som politiker spillede han en fremtrædende rolle under februarrevolutionen i 1848 og oprettelsen af den anden franske republik, da han en periode også var Frankrigs udenrigsminister.

LivRediger

 
Alphonse de Lamartine, ca.1865

Lamartine blev født i Mâcon i Bourgogne; familien tilhørte den franske landadel. Efter en fuldført uddannelse ved et jesuittisk collège opholdte han sig mange år i udlandet, frem for alt i Italien. Han tilsluttede sig tidligt tankerne fra den franske revolution, og i 1814 gik han i tjeneste hos Napoleon. Under restaurationen trak han sig tilbage fra offentlig tjeneste og koncentrerede sig om digtning. Hans første digtsamling Méditations poétiques kom i 1820, og blev en umiddelbar succes. Samme år giftede han sig med den unge engelske kvinde Mary-Anne-Elisa Birch.

Succesen med Méditations poétiques indledede en produktiv digterisk periode. I 1829 blev han indvalgt i Académie française.

I 1830'erne engagerede han sig i øgende grad i politisk virksomhed, fra 1833 som medlem af nationalforsamlingen. Her udfoldede han sig med stor veltalenhed, og fremlagde flere radikale forslag som han fik flertal for – blandt andet afskaffelsen af dødsstraf og mod slaveriet i kolonierne.

Senere blev han en af de ledende skikkelser i modstanden mod Louis Philippes regime, og spillede en hovedrolle under de revolutionære tilstande i februar 1848. Efter revolutionen blev han udenrigsminister i den provisoriske regeing. Statskuppet i december 1851 og genoprettelsen af kejserdømmet året efter satte en stopper for Lamartines politiske karriere. Han trak sig tilbage til skrivende virksomhed. I sin alderdom publiserede han et stort antal historieværker, foruden sociale romaner, selvbiografiske værker og digte. Sine sidste år levede han alligevel i fattigdom, og døde i Passy, i et lille hus som myndighederne havde stillet til hans rådighed.

VærkerRediger

  • Saül (1818)
  • Méditations poétiques (1820)
  • La Mort de Socrate (1823)
  • Nouvelles Méditations poétiques (1823)
  • Le dernier chant du pèlerinage d'Harold (1825)
  • Le Retour (1826)
  • Harmonies poétiques et religieuses (1830)
  • Sur la politique rationnelle (1831)
  • Vers écrits sur un album (1832)
  • Voyage en Orient (1835, oversat til dansk med titlen Reise i Österland, 1838-1839)
  • Jocelyn (1836, oversat til dansk med titlen Jocelyn : Blade af en Landsbypræsts Dagbog, 1873)
  • La chute d'un ange (1838)
  • Recueillements poétiques (1839)
  • Histoire des Girondins (1847, oversat til dansk af Thomas Overskou med titlen Girondisternes Historie, 1847-1848)
  • Raphaël (1849)
  • Confidences (1849)
  • L'Histoire de la révolution de 1848 (1849, fremkom på dansk som føljeton i Berlingske Tidende samme år, i 1850-1851 som selvstændig udgivelse med titlen Den franske Revolutions Historie i 1848[1])
  • Toussaint Louverture (1850)
  • Geneviève, histoire d'une servante (1850, oversat til dansk med titlen Geneviève : eller Tjenestepigen, 1851)
  • Le tailleur de pierre de Saint-Point (1851, oversat til dansk med titlen Steenhuggeren : Fortælling, 1858)
  • Histoire de la Restauration (1851)
  • Graziella (1852, oversat til dansk med titlen Graziella, 1856 og 1887)
  • Les visions (1853)
  • Histoire des Constituants (1853)
  • Histoire de la Turquie (1853-1854)
  • Histoire de la Russie (1855, delvist oversat til dansk med titlen Peter III og Cathrine : Brudstykker af Ruslands Historie, 1858)
  • La vie de Mahommet (1854)
  • Cours familier de littérature (1856)
  • La Vigne et la Maison (1857)

HenvisningerRediger

Eksterne henvisningerRediger