Alto de l'Angliru (også kaldet La Gamonal) er en stejl bjergvej i Asturien nær La Vega-Riosa i det nordlige Spanien. Det er en af de mest krævende stigninger inden for professionel landevejscykling, og har været brugt i Vuelta a España flere gange.[1]

Angliru set fra Monsacro

Detaljer om stigningen

redigér

Toppen af stigningen er 1.570 moh. Den samlede højdeforskel er 1.248 meter. Stigningen er 12,55 kilometer lang med en gennemsnitlig stigning på 9,9 %. De første fem kilometer har en stigning på 7,6 %. Den sjette kilometer giver plads til hvile da den har kun 2,1 %, og en kort nedkørsel. Den sidste halvdel af stigningen er langt værre. Fra seks kilometer-mærket til toppen er stigningen 13,1 %. Den stejleste del som har en stigning på 23,6 %, er kendt som Cueña les Cabres, og er omkring tre kilometer fra toppen. Senere kommer der to partier mere med 18-21 pct.[2]

Referencer

redigér
  1. ^ Axelgaard, Emil (17. januar 2023). "Vuelta a Espana-analyse: Den hårdeste Vuelta nogensinde?". Feltet.dk. Hentet 24. juli 2023.
  2. ^ Alto de l'Angliru from La Vega på climbfinder.com

Eksterne henvisninger

redigér

43°13′17″N 5°56′32″V / 43.22139°N 5.94222°V / 43.22139; -5.94222