Amdi Egon Riis Jønsson (27. januar 1911, København - 22. april 1965, København) var en dansk pianist og komponist, som i perioden fra ca. 1940 og frem til sin død skrev melodier til en lang række revyer og enkelte film.

Amdi Riis
Født Amdi Egon Riis Jønsson
27. januar 1911(1911-01-27)
Oprindelse Danmark, København
Død 22. april 1965 (54 år)
Genre Revy, Filmmusik
Beskæftigelse Pianist og komponist
Aktive år 1926-1965
Instrumenter
Piano

Amdi Riis ernærede sig siden 15½-års-alderen som selvlært musiker. Han spillede med Winstrup Olesens og Kai Ewans orkestre, han var barpianist, og han fungerede som repetitør ved teatrene. Som knap 21-årig var han kapelmester hos Arne Weel i Riddersalen og spillede i årene derefter til adskillige revyer.

I 1940 fik han sin første komposition antaget - en melodi i operetten "Pam-Pam" på Apolloteatret. Året efter skrev han melodier til Bonbonnieren på Nimb. Stig Lommer fik øje på talentet og hyrede ham til Hornbæk Revyen i 1942, hvortil han skrev adskillige melodier, bl.a. sommerens landeplage ”Kammerat med solen”, som gav ham det store folkelige gennembrud.

Amdi Riis havde gennem mange år et tæt samarbejde med Stig Lommer og skrev melodier til både Hornbæk Revyen og Stig Lommers revyer på ABC Teatret. Desuden skrev han melodier til Cirkusrevyen, Helsingør Revyen og Tivolirevyen.

Amdi Riis døde på Sct. Lukas Stiftelsens Hospital af en kronisk nyrebetændelse[1] og blev begravet på Assistens Kirkegård, Nørrebro, København (gravsted N1565 tæt ved muren til Jagtvej). Han var ugift og efterlod sig ikke livsarvinger. Komponistrettighederne overgik derfor til hans mor, som senere testamenterede dem til Kattens Værn.

Kendte melodier redigér

Blandt de mest kendte" Amdi Riis revymelodier findes:

Amdi Riis skrev endvidere musik til 4 film:

samt til enkelte digte af Piet Hein, Johannes Smith og Mogens Lorentzen.

Referencer redigér

  1. ^ Kirkebogen for Anna Sogn, arkivalieronline opslag 160

Eksterne henvisninger redigér

  • Den store danske Encyklopædi
  • Hjemmeside om Amdi Riis, bl.a. værkliste
  • Amdi Riisgravsted.dk
  • Amdi RiisInternet Movie Database (engelsk) 
  • Amdi RiisFilmdatabasen  
  • Amdi Riisdanskefilm.dk 
  • Amdi RiisSvensk Filmdatabas (svensk) 
  • Marott, Emil (1991). Dansk Revy, bd. 3. København: Borgen. ISBN 8741863186.
  • Pedersen, Lise Gerd (2014). Musikken er af ... Amdi Riis. København: Wilhelm Hansens Musikforlag. ISBN 9788759824986.
 Spire
Denne biografi om en dansk komponist er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.