Amedeo Carboni

fodboldspiller fra Italien

Amedeo Carboni (født 6. april 1965 i Arezzo, Italien) er en italiensk tidligere fodboldspiller (venstre back).

Amedeo Carboni
Personlig information
Fulde navn Amedeo Carboni
Født 6. april 1965 (59 år)
Italien Arezzo, Italien
Højde 179 cm.
Position Venstre back
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
1983–1986 Arezzo 22 (1)
1983–1984Fiorentina (leje) 0 (0)
1985–1986Bari (leje) 10 (0)
1986–1987 Empoli 11 (0)
1987–1988 Parma 28 (1)
1988–1990 Sampdoria 60 (2)
1990–1997 Roma 186 (3)
1997–2006 Valencia 245 (1)
Landshold
1992-1997 Italien 18 (0)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Carboni startede sin karriere i hjemlandet, hvor han blandt andet tilbragte syv sæsoner hos Roma. Han vandt pokalturneringen Coppa Italia med klubben, og gentog dermed en bedrift han også havde opnået med U.C. Sampdoria, hvor han også vandt Pokalvindernes Europa Cup i 1990. I 1997 skiftede han til spanske Valencia CF, hvor han spillede resten af sin karriere. Han nåede hele 245 ligakampe med klubben, og var med til at vinde både to spanske mesterskaber, en Copa del Rey-titel samt både UEFA Cuppen og UEFA Super Cuppen i 2004.[1]

Hos Valencia var Carboni også med til to år i træk at nå finalen i Champions League. I 2000 var han ikke på banen i finalenederlaget til Real Madrid, mens han i 2001 spillede hele finalen mod Bayern München. Carboni fik en uheldig hovedrolle i kampen, da han både begik et straffespark i ordinær tid, som Bayern scorede på, og efterfølgende brændte sit spark i den straffesparkskonkurrence, der afgjorde kampen til Bayerns fordel.

For det italienske landshold spillede Carboni 18 kampe. Han debuterede for holdet i en venskabskamp mod Tyskland i 1992.[2] Han var med i truppen til EM 1996 i England, og spillede to af italienernes tre kampe i turneringen, hvor holdet blev slået ud efter det indledende gruppespil.[3]

Titler redigér

Coppa Italia

La Liga

Copa del Rey

Supercopa de España

Pokalvindernes Europa Cup

UEFA Intertoto Cup

'UEFA Cup

UEFA Super Cup

Referencer redigér

  1. ^ "National-Football-Teams.com: Amedeo Carboni". Hentet 2022-02-06. (engelsk)
  2. ^ "11v11.com: Amedeo Carboni". Hentet 2022-02-06. (engelsk)
  3. ^ "RSSSF: Euro 1996". Hentet 2022-02-06. (engelsk)

Eksterne henvisninger redigér