Amelia Earhart

Amelia Mary Earhart (født 24. juli 1897 – savnet fra 2. juli 1937 og erklæret død 5. januar 1939) var en amerikansk flypioner og forfatter.[1][2] Earhart var den første kvindelige pilot, der fløj alene over Atlanterhavet[1][3] og modtog for sin bedrift den fornemme udmærkelse "Distinguished Flying Cross".[4]

Amelia Earhart

Earhart.jpg

Personlig information
Født 24. juli 1897 Rediger på Wikidata
Atchison Rediger på Wikidata
Død 2. juli 1937 (39 år) Rediger på Wikidata
Stillehavet Rediger på Wikidata
Far Edwin Stanton Earhart Rediger på Wikidata
Mor Amelia Otis Rediger på Wikidata
Ægtefælle George P. Putnam (fra 1931) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Iowa (til 1920),
Columbia University (fra 1919),
St. Paul Central High School (fra 1915),
Hyde Park Academy High School (til 1916) Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Selvbiograf, journalist, pilot, rejseskribent, skribent Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Purdue University Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Distinguished Flying Cross,
Kvindernes æresgalleri i USA (1973),
Aviation Hall of Fame and Museum of New Jersey,
National Aviation Hall of Fame,
California Hall of Fame (2006) med flere Rediger på Wikidata
Signatur
Amelia Earhart (signature).png
Eksterne henvisninger
Amelia Earharts hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Hun satte som pilot flere rekorder[5] og skrev flere bestsellers om sine bedrifter som pilot. Hun var en af de drivende kræfter i stiftelsen af organisationen Ninety-Nines for kvindelige piloter.[6] Hun var endvidere medlem af det politiske parti National Woman's Party og en tidlig fortaler for kvinders ligestilling.[7][8] Hun droppede i 1918 ud af sine universitets-uddannelse for at blive krigs-sygeplejerske i 1. verdenskrig.[9]

Amelia Earhart er optaget i Kvindernes æresgalleri i USA.

Amelia Earhart forsøgte i 1937 at flyve rundt om Jorden langs ækvator. 2. juli 1937 lettede hendes fly, en Lockheed Model 10 Electra, fra Lae Airfield på Papua New Guinea med kurs mod Howland-øen i Stillehavet, men hun nåede aldrig frem. Der er siden gjort mange forsøg på at lokaliseret flyet, Earhart og hendes navigatør, men hidtil uden held. Hendes forsvinden optager den dag i dag sindene.[1]

Spekulation om Earharts skæbneRediger

Der har været mange spekulationer om Earharts skæbne. Den overvejende teori er, at hun løb tør for brændstof under flyvningen og omkom i forbindelse med eller efter en nødlanding af flyet.

Andre teorier går ud på, at det lykkedes hende at nødlande flyet på en øde atol, hvor hun sammen med navigatøren skulle have overlevet i et stykke tid, hvilket baseres på, at en privat "flyarkæologisk" organisation i 2013 hævdede at have lokaliseret vraget af flyet nær en atol.[10][11] Fundet af vraget er dog aldrig blevet bekræftet. Andre har fremsat den teori, at Earhart kom tilbage til USA og levede "hemmeligt" som husmoder i New Jersey.[12]

I juli måned 2017 optrådte i medierne en teori om, at hun overlevede en landing/nødlanding med sit fly nær Marshalløerne i Stillehavet. Hun skulle herefter være blevet taget til fange af japanske tropper og herefter indsat i en japansk fangelejr, hvor hun døde. Spekulationerne fik næring i sommeren 2017, da der blev offentliggjort et billede, der angiveligt skulle vise Amelia Earhart på AluitatollenMarshalløerne, ligesom teorien om japansk fangenskab fik næring i et tv-program på History Channel. Eksperter tvivler dog på, at det pågældende uskarpe fotografi er bevis for Earharts skæbne.[13]

I 2018 skrev en gruppe forskere i tidsskriftet Forensic Anthropology en artikel[14], hvor de kæder Amelia Earhart sammen med nogle knogler, som i 1940 blev fundet på den lille stillehavsø Nikumaroro. Her fandt nogle britiske knogler, en kvindesko og et navigationsværktøj. I første omgang mente man, at knoglerne stammede fra en mand, men nu mener man, at de med stor sandsynlighed stammer fra Amelia Earhart.

GalleriRediger

NoterRediger

  1. ^ a b c Biografi på www.ameliaearhartmuseum.org
  2. ^ Morey, Eileen. The Importance of Amelia Earhart, p. 11. San Diego: Lucent Books, 1995. ISBN 1-56006-065-4.
  3. ^ Briand, Paul. Daughter of the Sky, p. 95. New York: Duell, Sloan, Pearce, 1960.
  4. ^ Goldstein, Donald M. and Katherine V. Dillon. Amelia: The Centennial Biography of an Aviation Pioneer, p. 111-112. Washington, D.C.: Brassey's, 1997. ISBN 1-57488-134-5
  5. ^ Oakes, Claudia M. United States Women in Aviation 1930–1939. Washington, D.C.: Smithsonian Institution Press, 1985. ISBN 0-87474-380-X
  6. ^ Lovell, Mary S. The Sound of Wings. New York: St. Martin's Press, 1989. ISBN 0-312-03431-8
  7. ^ "Timeline: Equal Rights Amendment, Phase One: 1921–1972". feminism101.com. Retrieved: June 4, 2012.
  8. ^ Francis, Roberta W. "The History Behind the Equal Rights Amendment". Arkiveret 21. juli 2011 hos Wayback Machine. equalrightsamendment.org. Retrieved: June 4, 2012.
  9. ^ https://flypenge.dk/amelia-earhart/
  10. ^ Privat s hjemmeside med spekulationer om Earharts forsvinden
  11. ^ Amelia Earharts fly måske fundet
  12. ^ Was Amelia Earhart a New Jersey housewife?, usatoday.com, 6. juli 2017
  13. ^ Does this blurry photo show Amelia Earhart survived her plane crash?, cnn.com, 5. juli 2017
  14. ^ Richard L. Jantz: Amelia Earhart and the Nikumaroro Bones. A 1941 Analysis versus Modern Quantitative Techniques

Eksterne henvisningerRediger