Anden Internationale

Anden Internationale var en organisation, der eksisterede fra 1889 til 1916 bestående af socialist- og arbejderpartier fra hele verden – dog hovedsageligt fra Europa. Anden Internationale blev oprettet i 1889 som efterfølger til Første Internationale, der var blevet opløst i 1876, hovedsageligt på grund af meget divergerende opfattelser af socialismen og dens udførelse i praksis, samt uenighed om hvor meget organisationen skulle styre de enkelte landes socialistpartier. Anden Internationale indeholdt ikke grupper af mere anarkistisk og syndikalistisk karakter.

Delegaterne ved den Anden Internationale under kongressen i Amsterdam i 1904.

Blandt Anden Internationales mest opsigtsvækkende initiativer var indførelsen af en fælles arbejderdag (1. maj) i 1889, samt bekendtgørelsen af den 8. marts som kvindernes internationale kampdag i 1910.

I forbindelse med første verdenskrig splittede de forskellige socialistiske partiers nationale tilhørsforhold organisationen. De socialistiske partier ville hellere støtte deres egne lande frem for en international kamp for socialismen, og i 1917 ophørte Anden Internationale med at eksistere, selvom organisationens egentlige død skete allerede ved krigsudbruddet 1914. Organisationen blev i varierende grad videreført efter krigen i forskellige organisationer. Mest kendt er her Socialistisk arbejderinternationale, også kaldet to-en-halv Internationale, der bestod indtil 1940. Efter krigen oprettede man i 1951 organisationen Socialistisk Internationale, der på mange måder kan karakteriseres som Anden Internationales direkte efterfølger.

Kendte medlemmer af den Anden InternationaleRediger

Tyskland:

Frankrig:

Rusland:

Letland:

Østrig:

Holland:

Belgien:

Schweiz:

Se ogsåRediger