Andringitra nationalpark
Andringitra nationalpark er en nationalpark i Haute Matsiatra-regionen på Madagaskar, 47 km syd for Ambalavao. Parken blev etableret i 1999 og administreres af Madagascar National Parks Association. Den blev indskrevet somverdensarvssted i 2007 som en del af regnskovene i Atsinanana.
Andringitra nationalpark | |||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
IUCN kategori II (nationalpark) | |||||||||||||||
Sted | Haute Matsiatra, Madagascar | ||||||||||||||
Nærmeste by | Ambalavao | ||||||||||||||
Etableret | 31. december 1927 (som naturreservat) 8. oktober 1999 (somnationalpark) | ||||||||||||||
Besøgende | 3.436 (2011)[1] | ||||||||||||||
Styrende organ | Madagascar National Parks Association (PNM-ANGAP) | ||||||||||||||
https://www.parcs-madagascar.com/parcs/andringitra.php | |||||||||||||||
|
Historie
redigérOmrådets betydning blev bemærket af opdagelsesrejsende i begyndelsen af det 20. århundrede, og i 1927 blev den centrale del af bjergkæden erklæret for et Strengt beskyttet Naturreservat" ("Strict Nature Reserve"). I de tidlige 1990'ere introduceredes den madagaskiske miljøhandlingsplan, med bl.a. ideen om at Madagaskar tog ejerskab over miljødagsordenen, i stedet for donorer, og i 1999 blev området udpeget til nationalpark.[2][3] I 2007 blev parken en del af verdensarvsstedet Atsinananas regnskove.[4]
Geografi
redigérReservatet har et areal på 311,6 km2 og dækker meget af granitmassivet i Andringitra-bjergene, som rejser sig over sletterne. Reservatets højde varierer fra 700 meter til toppen af landets næsthøjeste bjerg, Imarivolanitra (tidligere Pic Boby) på 2.658 moh.[5] Den gennemsnitlige årlige nedbør er 1.500-2.500 mm og snefald forekommer i nogle år. Madagaskars laveste temperatur, −8°C er målt her.[5][6] Floderne Ampanasana, Iantara, Menarahaka og Zomandao løber gennem reservatet.
Tre forskellige grupper mennesker bor i parken. Mod syd og vest hollder Barafolket kvæg på græs på savannen og i dalene og på højdedragene, mens Bara Haronga mod øst dyrker ris, og Betsileofolket har udviklet et kunstvandingssystem på bjergenes udløbere mod nord til dyrkning af ris.[5]
Flora og fauna
redigérParken er et af de steder på Madagaskar med højest biodiversitet, med mange endemiske arter. De østlige udløbere af massivet er dækket af fugtig skov og fugtige græsarealer og krat i de højere beliggende områder. På den vestlige side er der forholdsvis tør skov. Der er over tusind arter af planter, hundrede fuglearter, og 55 arter af frøer registreret som beboere i parken.[3]
Der er over halvtreds arter af pattedyr, herunder tretten af lemurarter. Andringitras bestand af ringhalet lemur har væsentligt tykkere pels end resten af øens bestand. Dette er sandsynligvis en tilpasning til det koldere klima i de store højder.
Referencer
redigér- ^ "Plus de 255.000 touristes à Madagascar en 2012". Linfo.re. Antenne Reunion Télévision. Hentet 24. februar 2023.
- ^ Razafindralambo, Guy; Gaylord, Lisa. "Madagascar: National Environmental Action Plan". s. 75-82. Hentet 30. oktober 2016.
- ^ a b "Andringitra National Park". Travel Madagascar. Hentet 30. oktober 2016.
- ^ "Nomination of natural, mixed and cultural properties to the world heritage list – Rainforests of the Atsinanana". UNESCO World Heritage. Hentet 30. oktober 2016.
- ^ a b c "Andringitra National Park". Madagaskar.com. Arkiveret fra originalen 2016-07-02. Hentet 30. oktober 2016.
- ^ Preston-Mafham, Ken (1991). Madagascar: A Natural History. Oxford: Facts On File. s. 211-2. ISBN 0-8160-2403-0.