Anne Sofie Hammer

dansk børnebogsforfatter

Anne Sofie Hammer (født 5. februar 1972) er en dansk børnebogsforfatter. Anne Sofie Hammer er uddannet cand.mag. i dansk og pædagogik og arbejdede i flere år som tekstforfatter og konceptudvikler inden for mobile marketing, inden hun i 2009 debuterede med den første bog om Villads fra Valby. Bogen blev nomineret til Orlaprisen 2010. Udover en række bøger om Villads fra Valby har Anne Sofie Hammer skrevet højtlæsningsbøgerne Hjemme hos mor får jeg altid sushi (2017) og Magda vil selv bestemme (2017), de to bøger til mellemtrinnet Paris Belinda Hansen (2014) og Vi ses, Pellerøv (2017), som vandt Læringscentrenes Forfatterpris, samt ungdomsbøgerne London kalder (2011) og Mig og Dylan Walker - eller historien om, hvordan jeg ødelagde mit sidste skoleår (2016).[1]

Studier redigér

  • Cand.mag. i dansk og pædagogik

Villads fra Valby redigér

Serien om Villads fra Valby indeholder både højtlæsningsbøger, letlæsningsbøger, billedbøger, opgavehæfter og en trafikbog produceret i samarbejde med Børneulykkesfonden. Bøgerne har sidenhen dannet baggrund for både en biograffilm produceret af Regner Grasten Film og to teaterstykker - Villads fra Valby og Fuld fart på Villads fra Valby - produceret af Louise Schouw Teater. Både Villads fra Valby og Villads fra Valby i 0.v er blevet læst højt i DR Ramasjangs serie af godnathistorier på tv.[2] I 2017 lancerede Børneulykkesfonden i samarbejde med Toyota deres helt nye trafikklub, Sikker i Trafikken, som har Villads fra Valby som gennemgående figur i et læringsunivers for børn og forældre.[3]

Bibliografi redigér

  • Villads fra Valby, 2009
  • Villads fra Valby i 0.V, 2010
  • London kalder, 2011
  • Villads fra Valby holder jul, 2012
  • Villads fra Valby vasker en baby, 2012
  • Villads fra Valby får et brev, 2012
  • Villads fra Valby låner en båd, 2013
  • Villads fra Valby har vikar, 2013
  • Paris Belinda Hansen, 2014
  • Villads fra Valby laver en film, 2014
  • Villads fra Valby bliver bange, 2014
  • Mig og Dylan Walker eller historien om, hvordan jeg ødelagde mit sidste skoleår, 2015
  • Villads fra Valby på sommerferie, 2015
  • Villads fra Valby køber slik, 2016
  • Villads fra Valby er indbrudstyv, 2016
  • Villads fra Valbys uhyggelige halloween, 2016
  • Vi ses, Pellerøv, 2017
  • Hjemme hos mor får jeg altid sushi, 2017
  • Magda. Far spørger, om du vil tage flødeboller med, 2018
  • Villads fra Valby som dyrepasser, 2018
  • Magda. Må jeg få mit gulvtæppe med hjem til mor?, 2018
  • Villads fra Valby skyder året i gang, 2018
  • Villads fra Valby lærer klokken, 2019
  • Villads fra Valby får nye ideer, 2019

Eksterne henvisninger redigér

Noter redigér

  1. ^ "Anne Sofie Hammer". Arkiveret fra originalen 5. juli 2017. Hentet 10. maj 2017.
  2. ^ Hvem står bag Villads fra Valby? på dr.dk/Ramasjang
  3. ^ Villads fra Valby Arkiveret 14. november 2016 hos Wayback Machine på sikkeritrafikken.dk