Åbn hovedmenuen

Annegret Kramp-Karrenbauer

tysk politiker

Annegret Kramp-Karrenbauer (født 9. august 1962 i Völklingen) er en tysk politiker, som den 7. december 2018 valgtes som CDU's partileder efter Angela Merkel.[1] Hun bliver også omtalt som "AKK".

Annegret Kramp-Karrenbauer
Annegret Kramp-Karrenbauer 2016 (cropped).jpg

(2016)
Formand for CDU
Nuværende
Overtaget embede
7. december 2018
Foregående Angela Merkel
Personlige detaljer
Født 9. august 1962
Völklingen, Saarland, Tyskland
Politisk parti CDU
Ægtefælle Helmut Karrenbauer (fra 1984)
Uddannelses­sted Saarland Universitet
Universität Trier
Religion Romerskkatolsk
Links
hjemmeside
(tysk) Biografi på bundestag.de
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Indholdsfortegnelse

Baggrund og uddannelseRediger

Annegret Kamp er katolik og voksede op i Saarland. Fra 1969 til 1973 gik hun på Viktoria-Grundschule i Püttlingen og fra 1973 på Marie-Luise-Kaschnitz-Gymnasium i Völklingen, hvor hun i 1982 tog sit Abitur. I 1984 blev hun gift med grubeeingeniøren Helmut Karrenbauer. Hun studerede statskundskab ved Universität des Saarlandes og Universität Trier og afsluttede kandidatuddannelsen i 1990.

PolitikRediger

Efter afslutningen af sin uddannelse var hun fra 1991 til 1998 Grundsatz- und Planungsreferentin for CDU i Saarland og fra 1999 personlig assistent for Peter Müller, formand for CDU's landdagsfraktion og senere ministerpræsident i Saarland.[2]

Ministerpræsident i Saarlands JamaicakoalitionRediger

Kramp-Karrenbauer blev 10. august 2011 valgt som delstatens ministerpræsident, for øvrigt som den første kvinde i stillingen. Hun overtog dermed ledelsen af den første såkaldte Jamaica-koalition (en koalition bestående af CDU, FDP og De Grønne, hvis farver svarer til farverne i Jamaicas flag) på delstats-niveau i Tyskland, i forbindelse med at forgængeren Peter Müller fratrådte embedet for at blive dommer i Tysklands forfatningsdomstol.

Den 6. januar 2012, efter 5 måneder som leder for koalitionsregeringen, kundgjorde Kramp-Karrenbauer, at Jamaica-koalitionen ville blive opløst. Afgørelsen blev begrundet med interne partistridigheder hos koalitionspartneren FDP. Efter indledende samtaler med lederen for SPD i Saarland, Heiko Maas, blev der forhandlet om en stor koalition.

Ministerpræsident i stor koalitionRediger

Partierne CDU og SPD blev 24. april 2012 enige om en koalitionsaftale og sammensætningen af en fremtidig delstatsregering. Hvert parti beholdt tre ministre, og Kramp-Karrenbauer overtog selv videnskabsministreret.[3][4] Delstatsmedlemmerne i CDU og SPD havde tidligere godtaget regeringsaftalen.[5] Storkoalitionen støtter sig på 37 af 51 repræsentanter i Saarlands landdag. Kramp-Karrenbauer blev i et hemmeligt valg genvalgt som ministerpræsident af 37 medlemmer af landdagen, og hendes regering blev udpeget med det samme stemmetal.

Etter valget i Saarland 2017 dannede CDU og SPD en ny stor koalition. Kramp-Karrenbauer overtog 17. maj 2017 embedet som leder af sin tredje regering.

Politisk karriere på forbundsniveauRediger

Fra marts 1998 og til forbundsdagsvalget i september samme år var hun medlem af Forbundsdagen. I forhandlingsprocessen om dannelsen af en koalitionsregering efter forbundsdagsvalget i 2009 deltog hun i arbejdsgruppen for forskning og uddannelse som repræsentant for CDU og CSU.

I februar 2018 blev hun valgt til generalsekretær for CDU.[6][7]

Efter at Angela Merkel havde annonceret sin afgang som partiformand, blev Kramp-Karrenbauer på CDU's forbundspartidag den 7. december 2018 valgt som ny partiformand med absolut flertal i anden runde. Hun fik 517 af de 999 afgivne stemmer. Modkandidaten Friedrich Merz fik 482 stemmer. Allerede i første valgrunde havde Kramp-Karrenbauer lagt sig i spidsen med 450 stemmer, mens Merz fik 392, og Jens Spahn fik 157.[8]

ReferencerRediger

  1. ^ "Farvel til Merkel: Kramp-Karrenbauer bliver ny CDU-leder". Berlingske (Ritzau/dpa). 7. december 2018. Hentet 7. december 2018. 
  2. ^ "‘Mini-Merkel’ moves up to Germany’s political big league". Financial Times. 21. februar 2018. Hentet 7. december 2018. 
  3. ^ "Saarland: CDU und SPD einigen sich auf große Koalition". Spiegel. 24. februar 2012. Hentet 9. maj 2012. 
  4. ^ Michael Jungmann og Guido Peters (23. april 2012). "Strategiespiel ums Kabinett". Saarbrücker Zeitung. Hentet 9. maj 2012. 
  5. ^ "Große Koalition ist beschlossene Sache: Grünes Licht für Koalition an der Saar". Focus. 4. maj 2012. Hentet 9. maj 2012. 
  6. ^ "Kramp-Karrenbauer mit großer Mehrheit zur CDU-Generalsekretärin gewählt". Süddeutsche Zeitung. 26. februar 2018. Hentet 7. december 2018. 
  7. ^ "Germany's New Generation of Female Political Leaders". Der Spiegel. 25. januar 2011. Hentet 7. december 2018. 
  8. ^ Kramp-Karrenbauer ist neue CDU-Vorsitzende. NDR. 7. december 2018. Hentet 7. december 2018. 

Eksterne henvisningerRediger