Antikken er en periode i historien, særligt med henblik på Grækenland og Romerriget. I sin bredeste definition er Antikken perioden fra den historiske tids begyndelse til Roms fald i det 5. århundrede e.Kr.

"Den klassiske periode" betegner inden for udforskningen af græsk-romersk historie, arkæologi og sprog enten 1) Antikken i modsætning til tidligere og senere perioder (forhistorie, middelalder) eller 2) en afgrænset periode inden for antikken: i Grækenland perioden 480-336 f.Kr. (mellem perserkrigene og Alexander den Store); i Rom omtrent perioden fra 100 før til 100 efter Kr. Perioden mellem den klassiske tidsalder og den tidlige middelalder kaldes Senantikken.[1]

Antikken er især i ældre tider blevet betragtet som en storhedstid for bl.a diverse videnskaber, såsom teknologi og filosofi, i kontrast til "Den mørke middelalder", der fulgte.[2] Denne opfattelse skyldtes at man under den italienske renæssance nærede stor beundring for oldtidens græske filosofi samt for såvel græsk litteratur som romersk litteratur. Denne opfattelse af Antikken som grundsten i den europæiske civilisation lever videre i for eksempel det danske gymnasiums obligatoriske fag Oldtidskundskab.

KilderRediger

  1. ^ Se f.eks. Koch, Hal: (1952 og senere) Konstantin den Store : Pax Romana – Pax Christiana, DK5=27.11
  2. ^ Michael Nordberg, Renæssancens virkelighed : 1400-tallets Italien – myter og realitet; på dansk ved Jan Teuber, København : Gyldendal, 1995. ISBN 87-00-20858-2
Wikimedia Commons har medier relateret til: