Ardbeg er navnet på en single malt whisky og det whiskydestilleri på den skotske ø Islay, hvor whiskyen fremstilles. Ardbeg whiskyer er kendt for deres kraftige røg- og tørvesmag, der kendes fra andre Islay-whiskyer, fx Laphroaig . Flere af destilleriets aftapninger vurderes særdeles højt blandt whiskykendere.

Ardbeg-destilleriet

HistorieRediger

Destilleriet blev grundlagt i 1815, men produktionen stoppede i 1981, hvorefter destilleribygningerne forfaldt. Imidlertid blev det med den stigende interesse for whisky genåbnet, da det blev opkøbt af Glenmorangie i 1997, og siden har det været et af de hastigst voksende mærker i verden. Destilleriets produktion er ikke blandt de største. Det har kun en enkelt destillationskæde (bestående af en wash still og en spirit still, som kører 24/7/365). Hele produktionen sælges derfor som destilleriet egne single malts (hvor andre destillerier ofte sælger en del af produktionen til blended whisky).

I år 2000 blev der etableret en Ardbeg komite, hvis formål er at "fremme det almene kendskab til og nydelsen af Ardbeg". Det er muligt for hvem som helst, der er begejstret for mærket at blive medlem, hvilket kan ske via destilleriets hjemmeside (se herunder).

ProdukterRediger

Navn Alder (År) ABV.-% Casks
Ardbeg Wee Beastie 5 47,4 Bourbon, Sherry
Ardbeg Ten Years old 10 46
Ardbeg An Oa 46,6 Pedro Ximenez, charred Oak, Bourbon
Ardbeg Uigeadail 54,2
Ardbeg Corryvreckan 57,1
Ardbeg Supernova 53,4
Ardbeg Blaaack 46 Pinot Noir
Ardbeg Traigh Bhan 19 Oloroso
Ardbeg Traigh Bhan Batch 2 19 46,2
Ardbeg Scorch Committee Release 51,7 Bourbon
Ardbeg Scorch 46 Bourbon
Arrrrrrrdbeg! 51,8 Rye-Whiskey
Ardbeg 25 Years old 25 46
Ardbeg Smoketrails Manzanilla Edition 46 American Oak, Manzanilla Sherry[1]

ReferencerRediger

  1. ^ "Ardbeg Smoketrails: Travel Exclusive aus dem Manzanilla Sherryfass offiziell angekündigt • CaptainScotch.de". CaptainScotch.de (tysk). 2022-09-27. Hentet 2022-09-27.

Ekstern henvisningRediger

 Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater
Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata.