Asienmesterskabet i badminton 2016

konkurrence i badminton

Asienmesterskaberne i badminton 2016 var det 36. Asienmesterskab i badminton, og mesterskabet blev afviklet i Vendéspace i Wuhan, Folkerepublikken Kina i perioden 26. april - 1. maj 2016. Folkerepublikken Kina var vært for mesterskabet for syvende gang, og Wuhan var værtsby for anden gang – første gang var i 2015. Der blev spillet om fem mesterskabstitler: herresingle, damesingle, herredouble, damedouble og mixed double.

Asienmesterskabet i badminton 2016
Arrangement
Arrangør Badminton Asia
Turnering nr. 36
Dato(er) 26. april - 1. maj 2016
Spillested Wuhan Sports Center Gymnasium
Værtsby Wuhan, Folkerepublikken Kina
Kategori Kontinentalt mesterskab
Vindere
Herresingle Malaysia Lee Chong Wei  (2. titel)
Damesingle Kina Wang Yihan  (3. titel)
Herredouble Sydkorea Lee Yong-Dae
Sydkorea Yoo Yeon-Seong  (1. titel)
Damedouble Japan Misaki Matsutomo
Japan Ayaka Takahashi  (1. titel)
Mixed double Kina Zhang Nan
Kina Zhao Yunlei  (3. titel)

Herresinglemesterskabet blev vundet af Lee Chong Wei fra Malaysia, som i finalen besejrede Chen Long med 21−17, 15−21, 21−13, og som dermed vandt sin anden asiatiske mesterskabstitel i herresingle. Den første vandt han 10 år tidligere i 2006. Bronzemedaljerne gik til kineserne Tian Houwei og Lin Dan.

Damesingletitlen gik til Wang Yihan fra Folkerepublikken Kina, som i finalen vandt over sin landsmandinde Li Xuerui med 21−14, 13−21, 21−16, og som dermed vandt asienmesterskabet i damesingle for tredje gang i karrieren. Bronzemedaljerne blev vundet af Sung Ji-Hyun fra Sydkorea og Saina Nehwal fra Indien.

I herredoubleturneringen forsvarede sydkoreanerne Lee Yong-Dae og Yoo Yeon-Seong med held deres titel fra 2015 ved at slå Li Junhui og Liu Yuchen fra Folkerepublikken Kina i finalen med 21−14, 28−26. Dermed sikrede det koreanske par sig titlen for anden gang som par, men for begge spillere var det den fjerde titel i karrieren, idet de tidligere havde vundet mesterskabet to gange med andre makkere. Takeshi Kamura og Keigo Sonoda fra Japan samt Fu Haifeng og Zhang Nan fra Folkerepublikken Kina rejste hjem med bronzemedaljerne.

For første gang i mesterskabernes historie blev det til japansk guld, idet Misaki Matsutomo og Ayaka Takahashi vandt damedoublemesterskabet ved at besejre landsmændene Naoko Fukuman og Kurumi Yonao i finalen med 21−13, 21−15. Bronzemedaljene gik til Chang Ye-Na og Lee So-Hee fra Sydkorea samt Nitya Krishinda Maheswari og Greysia Polii fra Indonesien. Til gengæld var der ingen medaljer til Folkerepublikken Kina i damedoublerækken for første gang siden 2005. Semifinalen mellem det indonesiske par og Fukuman/Yonao, der endte 13−21, 21−19, 24−22 til japanerne, varede 2 timer og 41 minutter og satte dermed ny verdensrekord i form af den længste badmintonkamp i historien.[1]

Endelig blev mixed double-titlen vundet af Zhang Nan og Zhao Yunlei, der satte sig på titlen for tredje gang ved at vinde over de forsvarende mestre Tontowi Ahmad og Liliyana Natsir fra Indonesien i finalen med 16−21, 21−9, 21−17. Bronzemedaljerne i denne række gik til to sydkoreanske par: Ko Sung-Hyun og Kim Ha-Na samt Shin Baek-Cheol og Chae Yoo-Jung.

MedaljevindereRediger

Medaljevindere fordelt på rækkerRediger

Medaljevindere
Række Guld Sølv Bronze
Herresingle   Lee Chong Wei   Chen Long   Lin Dan   Tian Houwei
Damesingle   Wang Yihan   Li Xuerui   Sung Ji-Hyun   Saina Nehwal
Herredouble   Lee Yong-Dae
  Yoo Yeon-Seong
  Li Junhui
  Liu Yuchen
  Takeshi Kamura
  Keigo Sonoda
  Fu Haifeng
  Zhang Nan
Damedouble   Misaki Matsutomo
  Ayaka Takahashi
  Naoko Fukuman
  Kurumi Yonao
  Chang Ye-Na
  Lee So-Hee
  Nitya Krishinda Maheswari
  Greysia Polii
Mixed double   Zhang Nan
  Zhao Yunlei
  Tontowi Ahmad
  Liliyana Natsir
  Ko Sung-Hyun
  Kim Ha-Na
  Shin Baek-Cheol
  Chae Yoo-Jung

MedaljestatistikRediger

Nation Guld Sølv Bronze Total
  Kina 2 3 3 8
  Japan 1 1 1 3
  Sydkorea 1 - 4 5
  Malaysia 1 - - 1
  Indonesien - 1 1 2
  Indien - - 1 1

ResultaterRediger

HerresingleRediger

  Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

DamesingleRediger

  Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

HerredoubleRediger

  Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

DamedoubleRediger

  Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Mixed doubleRediger

  Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Kilder / eksterne henvisningerRediger

NoterRediger