Australian Museum

bygning i Sydney, Australien

Australian Museum er et museum beliggende i det centrale Sydney, New South Wales, Australien. Det er Australiens ældste museum[1][2] og det femteældste naturhistoriske museum i verden. Det er internationalt anerkendt indenfor naturhistorie og antropologi.[3] Det blev planlagt og grundlagt efter samtidens europæiske model som et encyklopædisk varehus med samlinger af hvirveldyr og hvirvelløse dyr, såvel som mineralogi, palæontologi og antropologi. Den antropologiske samling er primært fra indfødte folk i Australien og Stillehavsøerne. I museets tidlige år var indsamling af genstande hovedformålet, og museet byttede ofte genstande med britiske og andre europæiske institutioner. Museets videnskabelige status blev etableret, da Gerard Krefft var kurator fra 1861 til 1874.

Australian Museum
Museet set fra William Street med Crystal Hall indgangen
Generelle informationer
Type Naturhistorie, antropologi
Adresse 1 William Street, Sydney, New South Wales, Australien
Koordinater 33°52′27″S 151°12′48″Ø / 33.8743°S 151.2134°Ø / -33.8743; 151.2134Koordinater: 33°52′27″S 151°12′48″Ø / 33.8743°S 151.2134°Ø / -33.8743; 151.2134
Grundlagt 1827
Grundlægger Henry Bathurst Rediger på Wikidata
Direktør Kim McKay, Frank Howarth Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
australian.museum
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Museet er beliggende på hjørnet af William Street og College Street i det centrale Sydney i lokalregeringsområdet City of Sydney. Det var oprindeligt kendt som Colonial Museum eller Sydney Museum. Museet blev omdøbt i juni 1836 til "Australian Museum".[4] Australian Museum med bygninger og samlinger kom 2. april 1999 på kulturarvslisten New South Wales State Heritage Register.[5]

Museet nævnes i digtet William Street af den australske digter Henry Lawson.[6]

Grundlæggelse redigér

 
Hyde Park med byggeriet af det nye museum i baggrunden af John Rae (1842)
 
Museets Barnet-fløj

Planer om et museum kan spores tilbage til 1821[7] og Philosophical Society of Australasia. Selskabet startede en indsamling af genstande, men opgav planerne i 1822. I 1826 blev skotten Alexander Macleay udnævnt til kolonisekretær i New South Wales. Han var også entomolog og fellow i Linnean Society of London, Alexander Macleay, og han begyndte straks at arbejde for et museum.

Museet blev grundlagt i 1827 af Earl Bathurst, dengang britisk koloniminister, der skrev til guvernøren i New South Wales, at han ønskede at finansiere et offentligt museum med £200 årligt.[8][9] Den første lokation var formodentlig et rum i kolonisekretærens kontorer, og det flyttede flere gange de næste 30 år, før det endeligt flyttede til den nuværende bygning i 1849.

Referencer redigér

  1. ^ "A Short History of the Australian Museum". Australian Museum. Hentet 7. december 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  2. ^ Design 5, 2016, p.1
  3. ^ Meacham, Steve (27. november 2020). "Dinosaurs to the rescue as new life awakens for an old museum". The Sydney Morning Herald. Hentet 7. december 2022.
  4. ^ "Colonial Museum (1827–1834) / Australian Museum (1834– ), NSW Government State Records". Arkiveret fra originalen 24. oktober 2019. Hentet 24. oktober 2019.
  5. ^ "Australian Museum". Heritage NSW. Hentet 7. december 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  6. ^ "William Street poem". PoetryVerse. Arkiveret fra originalen 22. oktober 2022.
  7. ^ Thomsett, Susan (januar 1993). "A History of the Pacific Collections in the Australian Museum, Sydney". Pacific Arts. 7 (7): 12-19. JSTOR 23409019.
  8. ^ Watson, F. (15. maj 2012). "Bathurst's Letter". Historical Records of Australia, Series I, Vol.13. Australian Museum. s. 210. Hentet 27. oktober 2012.
  9. ^ Finney, Vanessa (30. maj 2012). "A short history of the Australian Museum". Australian Museum. Arkiveret fra originalen 18. juli 2014. Hentet 13. august 2014.

Eksterne henvisninger redigér

  • Officiel hjemmeside
  • Australian Museum at Google Cultural Institute
  • Ellmoos, Laila (2008). "Australian Museum". Dictionary of Sydney. Hentet 8. oktober 2015.