Ausumgård

(Omdirigeret fra Avsumgård)

Ausumgård eller Avsumgård er en hovedgård i Vejrum Sogn, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Jordtilliggendet er på 277 ha., hvoraf 31 ha. er skov. Hovedbygningen er opført ca. 1777.

Ausumgård 01.jpg
Ausumgård, 2018

Ausumgård nævnes første gang som bondegård i 1476. I 1554 overdrog Mogens Munk, der også ejede Volstrup, Ausumgård til elskerinden Marine Jensdatter og de to døtre, han havde med hende. I 1600-tallet blev Ausumgård lagt ind under Quistrup som ladegård.

I 1709 købte Jens Jermiin, præst i Hjerm, Ausumgård. Præsten ejede i forvejen en del jord, og fra den 1. januar 1710 blev Ausumgård nævnt som komplet sædegård.

Jens Jermin døde i 1742, hvorefter hans søn Thomas Just Jermiin efterfulgte faderen som både godsejer, præst og provst. Han blev adlet i 1750.

Det trefløjede ladegårdsanlæg, den trefløjede hovedbygning og det store haveanlæg udgør et storstilet herregårdsanlæg, der stort set har stået uforandret siden. Ladegården blev fornyet i 1901, hvor gennemkørselsporten med tårn blev opført.

I 1942 gik Ausumgård ud af Jermiin-slægtens eje, da den blev købt af Ivar og Knud Lundgaard. Ausumgård ejes i dag af fru Kirsten Lundgaard-Karlshøj, Kristian Lundgaard-Karlshøj og Maria Lundgaard-Karlshøj.

HenvisningRediger

Koordinater: 56°25′44.21″N 8°35′59.57″Ø / 56.4289472°N 8.5998806°Ø / 56.4289472; 8.5998806