Ingemanns og Molbechs huse

2 fredede huse i Sorø
(Omdirigeret fra B.S. Ingemanns Hus)

Ingemanns og Molbechs huse er to fredede bygninger ved Sorø Akademi i Sorø. De undgik ødelæggelse ved en brand 1813 der destruerede hovedbygningen af Laurids de Thurahs barokanlæg ved akademiet, en ombygning fra omkring 1740 af stedets gamle klosterbygninger.[1][2] Der skulle have været fire ens huse til lærerboliger. Det tredje blev revet ned i 1861, og det fjerde aldrig bygget.

Ingemanns bolig i Sorø.
I baggrunden mod syd skimtes Sorø Sø
Molbechs Hus

I 'Ingemanns Hus' boede digteren B.S. Ingemann i fyrre år til sin død i 1862. Johan Christian Molbech (1744-1824) har lagt navn til 'Molbechs Hus'. Han var ansat ved Sorø Akademi 1772-1787, hvorefter han blev professor i filosofi og matematik. Historikeren Christian Molbech (1783-1857) er født i huset.[3] Johan Christian Molbech blev født i Kristiania og flyttede 1772 til København for at studere teologi. Der er indsat en plade om huset og Molbech.[4]

De to huse er senere benyttet til forskellige former for administration. Skolens nuværende hovedbygning er opført 1822-27 af Peder Malling og indvendig udsmykket af Georg Hilker.

Galleri redigér

Noter redigér

  1. ^ "Sorø Akademi" i Den Store Danske af Thyge Winther-Jensen
  2. ^ Ingemanns og Molbechs huse Arkiveret 4. februar 2017 hos Wayback Machine hos SoroeHistorie.dk
  3. ^ Fredningssagen hos Kulturarv.dk
  4. ^ Om Johan Christian Molbech Arkiveret 7. august 2016 hos Wayback Machine hos MolbechFamilien.dk, hvor man kan læse indskriften.

Litteratur redigér

  • Lars Kelstrup: Sorø. Sorø Akademi, Bygningernes historie, Sorø. Lokalhistorisk Selskab, 2005.

Eksterne henvisninger redigér


 Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater
Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata.