Baader-Meinhof komplekset

tysk film fra 2008

Baader-Meinhof komplekset er en tysk film fra 2008.

Baader-Meinhof komplekset
Overblik
GenrePolitisk thrillerfilm,
dramafilm,
actionfilm,
Film baseret på litteratur,
biografisk film med flere Rediger på Wikidata
Instrueret afUli Edel Rediger på Wikidata
Manuskript afBernd Eichinger Rediger på Wikidata
Baseret påRote Armee Fraktion Rediger på Wikidata
MedvirkendeJona Mues,
Nina Eichinger,
Ralf Tempel,
Joachim Paul Assböck,
Christian Blümel,
Christian Hoening,
Christian Näthe,
Christian Schmidt,
Ralph Kretschmar,
Sunnyi Melles med flere Rediger på Wikidata
FotograferingRainer Klausmann Rediger på Wikidata
KlipAlexander Berner Rediger på Wikidata
Musik afFlorian Tessloff,
Peter Hinderthür Rediger på Wikidata
Produceret afBernd Eichinger Rediger på Wikidata
DistributørConstantin Film Rediger på Wikidata
Udgivelsesdato25. september 2008 (Tyskland) Rediger på Wikidata
Censur15 år Tilladt for børn over 15 år
Længde150 min. Rediger på Wikidata
OprindelseslandFrankrig,
Tyskland,
Tjekkiet Rediger på Wikidata
SprogTysk Rediger på Wikidata
Links
på IMDb Rediger på Wikidata
på scope.dk Rediger på Wikidata
i DFI's filmdatabase Rediger på Wikidata
i SFDb Rediger på Wikidata
Baader-Meinhof kompleksets hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

I 1967 chokeres den vesttyske journalist Ulrike Meinhof, da en studerende bliver dræbt under en demonstration. Politivold mod demonstranter og Vietnamkrigen er blandt de undertrykkende samfundsforhold, der danner et undergrundsmiljø i Berlin. Det fører til dannelsen af terrorgruppen Rote Armee Fraktion. Filmen er tysk fra år 2008 og instrueret af Ulrich Edel.

Man følger i filmen Ulrike Meinhof, som bliver en del af et stadig mere radikaliseret venstreorienteret miljø, Sammen med Andreas Baader og Gudrun Ensslin danner hun terrorgruppen Rote Armee Fraction. Filmen blev nomineret til den tyske filmpris for bedste spillefilm i 2009, men vandt den ikke. Stjernerne i filmen er Moritz Bleibtreu, Martina Gedeck, og Johanna Wokalek.

Eksterne henvisninger

redigér