Bagerstræde

gade på Vesterbro i København

Bagerstræde er en gade på Vesterbro i København. Den strækker sig over ca. 100 meter og forbinder Vesterbrogade med Gammel Kongevej.

Bagerstræde set fra Gammel Kongevej.

Bagerstræde har eksisteret siden midten af 1870'erne, men historien bag navnet går endnu længere tilbage. Fra slutningen af 1700-tallet og frem til 1892 lå der et bageri på Vesterbrogade, der lagde navn til gaden.[1] Gader rummer en del herskabsejendomme med forretninger i stueetagerne.

Danmarks første selvstændige, kvindelige privatdetektiv, Martha Nielsen, havde en periode kontor i Bagerstræde 3 og blev derfor kendt som privatdetektiven fra Bagerstræde.[2] Hun virkede som privatdetektiv fra 1903 og havde på smart vis skaffet sig et telefonnummer, der lå tæt op af politiets 1448 - nemlig Vester 1458.[3]

Gaden har i lighed med andre gader på Vesterbro sit eget postnummer, som er 1617 København V.[4]

Referencer

redigér
  1. ^ "Bagerstræde – KEND KØBENHAVN". KEND KØBENHAVN. Hentet 30. maj 2024.
  2. ^ "Martha Nielsen – Danmarks første, kvindelige privatdetektiv". POV International. 27. april 2016. Hentet 30. maj 2024.
  3. ^ Freyheit, Af Berit (1. oktober 2019). "Bag om København: Detektiven fra Bagerstræde". Københavns Biblioteker. Arkiveret fra originalen 30. maj 2024. Hentet 30. maj 2024.
  4. ^ "Find postnummer". Postnord. 31. juli 2020. Hentet 30. maj 2024.

55°40′23″N 12°33′17″Ø / 55.67299°N 12.55464°Ø / 55.67299; 12.55464