Åbn hovedmenuen

Baggrundsstrålingen

(Omdirigeret fra Baggrundsstråling)
Broom icon.svgDer er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet.
Question book-4.svg

Baggrundsstrålingen er en samlende betegnelse for den mængde stråling der er tilstede et givent sted. I nogle sammenhænge betegner baggrundsstrålingen kun den del af strålingen, som stammer fra naturligt forekommende kilder.

Diverse typerRediger

I praksis arbejder man med flere typer af baggrundsstråling, alt efter hvilken strålingstype man interesserer sig for og ønsker at måle på. Det er typisk baggrundsstrålingen af ioniserende stråling, af radioaktiv stråling, den kosmologiske baggrundsstråling af mikrobølger eller helt specifikt af ultraviolet stråling eksempelvis. Baggrundsstrålingen af ultraviolet stråling kendes også som uv-indekset.

Præcist kendskab til baggrundsstrålingen er ofte vigtigt i laboratorier og videnskabelige forsøg, så forskerne kan kalibrere deres instrumenter korrekt.

Radioaktiv baggrundsstrålingRediger

 Dette afsnit behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i dette afsnit er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil. Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.
  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i dette afsnit, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres.

Naturlige kilderRediger

Naturligt forekommende kilder til radioaktiv baggrundsstråling er primært luft og i visse tilfælde jord og klipper. Den radioaktive gas Radon, som findes i varierende koncentrationer i luften omkring os, er den hyppigst forekommende naturlige kilde til den radioaktive baggrundsstråling.

Radioaktiv stråling stammer også fra mad og drikke og kan ikke undgås fuldstændigt.

Kunstige kilderRediger

Kunstige kilder til radioaktiv baggrundsstråling finder man typisk på hospitaler og atomkraftværker. Visse typer medicin indeholder radioaktive stoffer og radioaktivt materiale bruges også i noget hospitalsudstyr, såsom PET scannere. Visse typer hospitalsudstyr, såsom CT scannere udsender også ioniserende stråling, men den stammer dog ikke fra radioaktivitet.[1] Atomreaktorer udsender kraftig radioaktiv stråling og det gør udtjente brændselsstave og elementer også. Inde i en atomreaktor, og tæt på atomaffald, er den radioaktive baggrundsstråling derfor høj og det er nødvendigt med beskyttelse. Ved ulykker kan atomkraftværker og depoter for atomaffald lække radioaktivt materiale ud i omgivelserne, herunder atmosfæren, grundvand, floder eller havet. Sådanne udslip bidrager til den radioaktive baggrundsstråling fra kunstige kilder uden for atomkraftværket. Eksempler på ulykker med betydelige udslip af radioaktivt materiale er Sellafield i England (mange udslip siden 1950, senest i 2005), Kysjtym-ulykken (1957, Rusland), SL-1 ulykken (1961, USA), Three Mile Island-ulykken (1979, USA), Tjernobyl-ulykken (1986, Ukraine) og Fukishima-ulykken (fra 2011, Japan).

Prøvesprængninger af atombomber har i perioden fra 1940'erne til 1970'erne tilført miljøet en væsentlig mængde radioaktivt materiale. Meget af det er blevet spredt over hele kloden, blandt andet som radioaktivt nedfald, så det er et eksempel på at kunstige kilder kan øge den generelle radioaktive baggrundsstråling målbart.

Radioaktivt affald fra hospitaler, medicin, atomkraftværker, forarbejdningsfabrikker, depoter og minedrift er blevet spredt i betydelige mængder i det omgivende miljø, og til en vis grad over hele kloden. Disse kunstige kilder har øget den radioaktive baggrundsstråling lokalt og til en vis grad globalt. Spredningen af radioaktivt affald i miljøet sker som regel på grund af generel skødesløshed og manglende sikkerhedsprocedurer, men ulykker bidrager også. Eksempler på væsentlige udslip inkluderer blandt andet Church Rock uranium mill spill fra 1979 i New Mexico, USA, hvor der gik hul på en dam med radioaktivt affald fra en uran mine.[2] Fra 1951 til 1989, blev der frigivet store mængder radioaktivt støv fra Fernald, et produktionscenter i Ohio, USA til medicin og atomvåben.[3] Der er flere eksempler på at radioaktivt affald ved fejl er blevet brugt i genanvendt stål, eller andre byggematerialer, som siden er anvendt til konstruktioner, bygninger eller inventar.[4] Det skete blandt andet i Taiwan i 1982-84, i Mexico i 1983, i Cádiz, Spanien 1998, og New Delhi, Indien i 2010.[5][6][7][8] I 1999, blev det opdaget at en ny vej i Kenya indeholdt radioaktivt affald.[9] I 2013 blev et parti bælter med metal-nitter konfiskeret i USA, da metal-nitterne indeholdt radioaktivt Kobolt-60.[10]

Almindelige bygningsmaterialer såsom beton, cement og granit er også en kilde til let øget radioaktiv baggrundsstråling. Det skyldes at sten, som beton og cement jo også består af, indeholder en relativt høj koncentration af radioaktive elementer. Nogle gange regnes den radioaktive stråling fra bygningsmaterialer med til den naturlige baggrundsstråling, andre gange ikke.

See ogsåRediger

ReferencerRediger