Baracktrema obamai
Baracktrema obamai er en ikteart, der findes i malaysiske sumpskildpadder. Arten blev opdaget i 2015 og blev også placeret i en ny slægt, Baracktrema. Den er beslægtet med blodikter idet de tilhører samme familie. Ikten er opkaldt efter USA's tidligere præsident Barack Obama.[1] Den inficerer lungerne hos dens skildpaddevært. Baracktrema obamai er klassificeret som en parasitisk fladorm.[2]
Baracktrema obamai | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Domæne | Eukarya |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Platyhelminthes (Fladorme) |
Klasse | Trematoda (Ikter) |
Underklasse | Digenea (Digene ikter) |
Orden | Strigeidida |
Familie | Schistosomatidae |
Slægt | Baracktrema Roberts et al., 2016 |
Art | B. obamai |
Videnskabeligt artsnavn | |
Baracktrema obamai Roberts et al., 2016 | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Organismen er ca. fem cm lang, og ca. 30-50 gange længere, end den er bred. Opdageren, Thomas R. Platt, der er en fjern slægtning til Barack Obama, karakteriserer organismen således: "Den er lang. Den er tynd. Den er cool som bare fanden", og han understreger parasittens "fænomenale modstandsdygtighed".[3]
Noter
redigér- ^ Sarah Kaplan (2016-09-09). "Scientists like Barack Obama so much that they named a parasite after him". The Washington Post. (engelsk)
- ^ Jackson R. Roberts, Thomas R. Platt, Raphael Orélis-Ribeiro, and Stephen A. Bullard (2016) New Genus of Blood Fluke (Digenea: Schistosomatoidea) from Malaysian Freshwater Turtles (Geoemydidae) and its Phylogenetic Position Within Schistosomatoidea. Journal of Parasitology: August 2016, Vol. 102, No. 4, pp. 451-462. (engelsk)
- ^ Frederik Hjorth Gernigon: "Parasit opkaldt efter amerikansk præsident" (Jyllandsposten, 14.09.2016)