Barsebäckværket
Barsebäckværket er et nedlagt atomkraftværk, som var i drift fra 1975-2005, beliggende ved landsbyen Barsebäck i Skåne.
Værket startede produktionen i 1975. Dets to reaktorer er nu taget ud af drift. Dette skete til dels efter stærkt pres fra Danmark, hvor OOA fandt en betydelig risiko ved den nære beliggenhed til millionbyen København.[1]
Reaktoren Barsebäck 1 lukkede i 1999, og Barsebäck 2 lukkede 31. maj 2005.
Nedbrydnings- og oprydningsarbejdet kan på grund af opbygning af et lager (SFR, Forsmark) for lav- og middelradioaktivt affald først begyndes i ca. 2020 og forventes at tage syv år. Højaktivt affald oplagres på CLAB ved Oskarshamn til ca. 2045.
I populærkulturRediger
På albummet Garagetaper af den svenske sangskriver og musiker Eddie Meduza er der en sang kaldet Reaktorn Läck I Barsebäck, som handler om Barsebäckværket.
I serien Riget er der en berømt scene, hvor Ernst-Hugo Järegård ser mod Barsebäckværket og skriger "danskjävlar!".