Basepar er to nukleotider, populært kaldet “baser”, der holdes sammen af hydrogenbindinger mellem de komplementære strenge i DNA og RNA. I den kanoniske Watson-Crick DNA-baseparring er det adenin (A), der danner et basepar med thymin (T), og guanin (G), der danner et basepar med cytosin (C)..[1] Dette kaldes også baseparringsreglen.

Adeninthymin Watson–Crick basepar.

Basepar eller bpbenyttes som enhed ved angivelse af størrelsen eller længden af en dobbeltstrenget nukleinsyre, et gen eller af en sekvens, f.eks. en kodende sekvens, en exon eller en intron. Tilsvarende benyttes termen base som enhed for størrelsen eller længden af en enkeltstrenget nukleinsyre, f.eks. mikroRNA.

ReferencerRediger

  1. ^ Zhurkin VB, Tolstorukov MY, Xu F, Colasanti AV, Olson WK (2005). Sequence-Dependent Variability of B-DNA. DNA Conformation and Transcription. s. 18-34. ISBN 978-0-387-25579-8. doi:10.1007/0-387-29148-2_2. 
 Spire
Denne artikel om kemi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.