Benløse

forstad til Ringsted på Sjælland

Benløse er en forstad til Ringsted med 5.065 indbyggere. Den ligger primært i Benløse Sogn samt meget lidt i Ringsted Sogn begge under Ringsted KommuneMidtsjælland.

Historie redigér

Benløse landsby bestod i 1682 af 30 gårde. Det samlede dyrkede areal udgjorde 1.023,3 tønder land skyldsat til 210,04 tønder hartkorn.[1] Dyrkningsformen var trevangsbrug.[2]

Omkring århundredeskiftet (1900) blev Benløse beskrevet således: "Byen Benløse (gl. Form Bylløse, Bynløsse), ved Roskildevejen, med Kirke, Skole, Teglværk, Mølle og Andelsmejeri (Kildevang)."[3]

I løbet af det 20. århundrede voksede Benløse sig fra Benløse Runding langs hovedvejene til Roskilde og Holbæk. Siden hen kom der villakvarterer i mellem disse veje og lidt på den anden side også. Efterhånden smeltede den bebyggelsesmæssigt sammen med selve Ringsted kun adskilt af Vestmotorvejen.

I 1964 startede porcelænsfabrikken Désirée produktion op, som senere blev flyttet til en nyligt nedlagte skole ved gadekæret.

Benløse var en selvstændig kommune indtil kommunalreformen i 1970.

I 1970'erne blev det lille indkøbscenter Benløsecenteret (nu Nordcentret) bygget samtidig med boligblokkene Benløseparken. I samme periode blev den første del af Vestmotorvejen fra Køge til Ringsted åbnet og i 1990'erne videreført til Slagelse, der derved blev en effektiv grænse mellem Ringsted og Benløse.

I 2000'erne er der udstykket mange grunde til villaer og anden lav bebyggelse mod nord og øst for det eksisterende Benløse, så bydelen fortsat vokser. I mellem villakvarteret ved Smålodsvej og op mod gammel Benløse blev en ny skov etableret i 1999 med navnet Benløse Byskov. Skoven er en del af Benløse Skov, der skal være med til at beskytte grundvandet, som blandt andet bliver brugt som drikkevand i Københavns Kommune.

Sport redigér

Benløse Floorball Club gør sig nationalt gældende inden for sporten floorball med førstepladsen i herreligaen i 2017 og 2019 som bedste resultater.[4]

Lokationer redigér

Noter redigér

  1. ^ Pedersen, s. 22
  2. ^ Frandsen, bilagskort
  3. ^ Trap (1898), s. 641
  4. ^ HISTORIK: SÆSON FOR SÆSON, bfcfloorball.dk, hentet 2. december 2019

Litteratur redigér

Eksterne henvisninger redigér

 Denne artikel om lokaliteten Benløse kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.

Koordinater: 55°28′N 11°48′Ø / 55.467°N 11.800°Ø / 55.467; 11.800